Tine Luther
Kampagnen er en oplysningskampagne – den er ikke afhængig af et specifikt produkt, som skal markedsføres – det er med andre ord den gode sag, der skal kommunikeres ud. Kampagnen skal starte i oktober, og den vil bestå af flere ting – herunder en OBS film, som sendes på DR, en hjemmeside, plakater og flyers, som omdeles via netværk og en pressekampagne... og det er her du kommer ind i billedet. Journalist og adfærdsrådgiver Helle Lenschow søger seks cases fordelt på landets seks regioner. Er du en hundeejer eller tidligere hundeejer, der har fået din hund kørt ned af en bil i mørke eller er du selv blevet ramt – eller var det bare rigtig tæt på? Så kontakt Helle Lenschow og fortæl din historie. Interviews foregår per telefon. Og foto bliver ikke af dig og din hund, men nogle genrefoto, som en professionel fotograf tager til formålet. Det hele sendes senere til de respektive lokale aviser i din region, som forhåbentlig vil bringe dem. Der er naturligvis tale om en respektabel artikel om dig og din oplevelse. Skriv til Helle Lenschow på nemokat@email.dk (der findes link under billedet til højre) og aftal et tidspunkt (Helle vælger naturligvis mellem de indkomne cases). Du kan også få besvaret eventuelle spørgsmål på denne adresse.