Tine Luther
Dyrehospitalet City Syd har netop diagnosticeret en hund med den ganske smitsomme sygdom parvovirusdiarré. Sygdommen er særligt farlig, hvis den rammer hvalpe, ældre eller svækkede hunde. Disse kan få livstruende komplikationer. En voksen, sund hund, der smittes overlever sygdommen, hvis hunden hurtigt kommer i den korrekte behandling. Parvovirus er – sammen med hundesyge – den vigtigste sygdom at vaccinere hunde imod. Hvalpe er beskyttet ca. frem til 6-ugers alderen via deres korrekt vaccinerede mor. Symptomer, diagnosticering og behandling Symptomerne på parvovirusdiarré er nedstemthed, manglende appetit, feber, opkast, vandig/blodig diarré samt dehydrering. Parvovirusdiarré kan diagnosticeres via afføringsprøve eller svaberprøve fra endetarmen. Grundet den store smittefare indlægges og isoleres smittede hunde. Behandlingen består af antibiotika, kvalme– og smertestillende medicin samt væskebehandling med drop. Smittekilder Parvovirusdiarré smitter via direkte kontakt eller via hundeefterladenskaber. Virussen er meget modstandsdygtig. Kilder: nordjyske.dk og netdyredoktor.dk