Rygproblemer hos hunde kan være alvorlige, men risikoen for skader kan mindskes. Sørg for at hunden varmer godt op, inden fysisk hård aktivitet. (Modelfoto: Shutterstock)

I dag sætter hundeejere sig grundigt ind i de områder, som de træner deres hund til – for eksempel jagt, lydighed eller agility. Hvad mange ofte glemmer er også at sætte sig ind i hundens fysik og anatomi. Det er en fejl, for rygskader på hunde er lige så invaliderende som de er for mennesker. For at en hund skal kunne varetage de opgaver, den er trænet til, er man derfor nødt til at give dem en ordentlig opvarmning før de begynder. Forstrækker den en muskel, kan det tage mellem fire og seks uger, før hunden igen kan begyndt at arbejde – ud af en jagtsæson er det ret lang tid. Problemet er, at hunde gerne skjuler deres smerte og måske kun viser symptomer i en uge eller to. Får en muskelskade ikke ro til at hele, kan den blive kronisk. I den tid hvor skaden heler, skal hunden have ro – også selvom den ikke viser tegn på smerte. Som tilfældet også er med os mennesker, så afhjælpes en rygskade ikke ved at ligge stille. Ryggen skal bruges og holdes i gang, men kun ved passende motion og aktivering. Giv hunden gåture af passende længde – men hold den i snor. Diskusprolaps Udover rygskader kan hunden også pådrage sig en diskusprolaps. Rygsøjlens bruskskiver har normalt en geleagtig konsistens, der virker stødabsorberende. Der findes flere former for diskusprolaps, men kendetegnet er, at noget i bruskskiverne er gået i stykker. Lidelsen må derfor ikke forveksles med noget degenerativt (svind). Grunden til at diskusprolaps kan være så utroligt smertefuldt og medføre lammelser er, at nerverne i ryggen og rygmarven bliver påvirket. Degenerativ lumbosakral stenose (DLSS) Hårdt arbejde og anstrængende bevægelser øger risikoen for DLSS, men anatomiske defekter kan ligeledes være medvirkende. Schæferens anatomi og det arbejde den ofte udsættes for i brugsregi, gør denne race specielt udsat for lidelsen. DLSS opstår mellem den sidste ryghvirvel og den første kortbenshvirvel, på grund af det tryg der opstår mod nervetrådene. De mange nerver i dette område kommer ofte i klemme, hvilket giver anledning til store smerter. Et typisk tegn på DLSS er nedsat førlighed hos hunden, samt smerte når den bevæger sig ud i yderlige positioner. Opereres hunden i tide er prognoserne for helbredelse gode. Spondylose Spondylose påstår f.eks. når to ryghvirvler begynder at bevæge sig imod hinanden. Her dannes aflejringer af knoglevæv, der gradvist bliver til en benbro mellem de to ryghvirvler. Typisk er det ældre hunde, der rammes af lidelsen, med mindre der er tale om den arvelige type, der ses hos boksere. Ryghvirvlerne vokser sammen og ryggen bliver mere og mere stiv. Når det sker, har hunden ikke længere smerter, med mindre der sidder nerver i klemme. Men stivheden medfører en begrænset bevægelsesfrihed for hunden, hvilket kan føre til smerter andre steder i kroppen. Genoptræning I dag kan man heldigvis behandle og operere i mange tilfælde af rygproblemer. Det man som hundeejer skal gøre sig bevidst om er, at genoptræningen af hunden tager lang tid. Genoptræningen efter en diskusprolaps består af hvile i bur i 14 dage. I starten kan hunden intet, og skal sågar have hjælp til at besørge. Herefter begynder fysioterapien i form af svømning eller gymnastik for at genopbygge muskulaturen. Denne proces kan tage helt op til et halvt år. Samme udsigter har hunden efter en DLSS operation. – Der går omkring et halvt år, før hunden kan aktiveres som før. Ved spondylose er det anderledes, for her er grundproblemet stadig til stede, men med god og langvarig fysioterapi kan man opnå gode resultater. Kilde: Agria.dk