Tine Luther
Vil du gerne vide mere om de forskellige hunderacer? På hunden.dk du nu læse de raceportrætter, der har været bragt i magasinet HUNDEN gennem de seneste år. Dansk Kennel Klub lægger en stor indsats i at udbrede budskabet om vigtigheden af at vælge den rigtige race. Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem. Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet. Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld! Her bliver du klogere: På forsiden af hunden.dk finder du menupunktet ”raceportrætter”. Her kan du se en oversigt over samtlige raceportrætter og klikke ind på netop de racer, du er interesseret i at læse om og se billeder af. Desuden findes der link til Dansk Kennel Klubs dvd ”Skal du have hund”, som du kvit og frit kan se. Endelig er der link til Dansk Kennel Klubs ”Før du køber hund–kursus”.