Tine Luther
Med inspiration fra den nye bog kan du fremstille hvilken som helst af de 30 skønne, hjemmelavede ting. Kast dig ud i et væld af kreative projekter, der er nemme at gå til og enten skal hækles, sys, strikkes eller bages. Alle er søde og praktiske sager, der vil vise din hund, at den er elsket og på alle måder værdsat. Bogen er delt op i fire afsnit; spise, hvile, lege og pynte, der med sikkerhed vil inspirere og give gode idéer til ting, der passer lige til din hund. Hvad med at lave en hyggelig rejseseng til din hund, et badelagen, fine charmeklude, hæklede håndtag til kedelige hundesnore eller en elegant hundefrakke til de koldere dage? Lær at bage lækre hundekiks, lave hundeis eller den ultimative fødselsdagskage til din bedste hundeven. Oplev glæden ved kreative projekter, der hygger om den allermest loyale ven, du har. Gaverne vil med garanti blive modtaget med den største glæde, og de vil blive tygget på, rodet rundt i, jaget omkring og båret stolt med logrende hale. Udgivet af Turbine.