I søndags fandt svenske toldere 59 hunde fra Rumænien og Bosnien i to varevogne. Hundene var i dårlig forfatning. De havde ikke fået nok at drikke, og de lå i deres egen afføring, opkast og urin.
Hundene var fordelt i de to varevogne med 39 rumænske gadehunde i den ene varevogn og 20 bosniske gadehunde i den anden.
Mens de rumænske gadehunde fik lov at komme ind i Sverige, blev den bosniske varevogn bedt om at tage vejen tilbage over Øresundsbroen, da papirerne ikke var i orden.
Hvad der skete derefter, har været lidt svært at finde ud af, men nu skulle vi have fundet svaret.
De 59 gadehunde skulle ud til svenskere, som havde købt hundene gennem en skånsk organisation, der sælger udenlandske gadehunde til forhåbningsfulde svenske hundeejere.
Den svenske journalist Per Lärka fra SVT talte med en kvinde, der fortalte, at hun skulle have haft en af hundene fra Bosnien, men som nu havde fået at vide, at hundene var på et dansk internat.
Derfor tog vi kontakt til Roskilde Internat, da det er et internat, der ofte bruges i den slags sager. Her vidste man dog ikke noget om de bosniske hunde.
– Hundene er ikke kommet til Roskilde Internat, og jeg ved heller ikke hvilket internat de er kommet til. Jeg håber du får dem opsporet. Og dejligt, at der er fokus på sagen. Måske kan det i fremtiden redde nogle andre hunde, lød det fra internatleder Rikke Agner Jørgensen.
Næste skridt blev derfor at tage kontakt til politiet. Vi kontaktede først Dyreværnsenheden ved Nordjyllands Politi, da de ofte har fingeren på pulsen, og ved hvad der sker på hundefronten rundt omkring i landet.
Her vidste man dog ikke noget, og vi blev sendt videre til Dyreværnsenheden på Sjælland, men her var svaret overraskende.
– Vi kender ikke noget til 20 bosniske hunde. Jeg har også kontaktet Københavns Politi for at høre dem, men de har heller ikke haft en sag om disse hunde, fortalte leder af Dyreværnsenheden Anders Birch Larsen.
Han havde læst artiklen på hunden.dk, og han stillede sig noget tvivlende over, at hundene skulle befinde sig på et internat i Danmark, uden politiet vidste noget om det.
Men kan hundene være kommet til Danmark udenom politiet og sendt til et internat?
– Det har jeg svært ved at forestille mig. Nu ved jeg ikke, hvor svenskerne har det fra, men jeg tvivler på, at hundene er i Danmark.
Vi valgte derfor at gå tilbage til journalist Per Lärka, som har haft sagen på SVT. Efter en kort mailudveksling fortæller han, at kvinden nu har fortalt ham, at hun har fået endnu en besked om, hvor hendes hund er.
– De der ventede på at få hunde fra Bosnien fik senere endnu en besked. Her stod der, at hundene nu var tilbage i Bosnien, skrev Per Lärka til hunden.dk.
Vi synes stadig sagen er lidt underlig, for hvordan har hundene haft det på hjemtransporten, kunne man have gjort noget for at redde dem og hvordan har de det nu? Det er alt sammen spørgsmål, vi forsøger at få svar på nu.
Efter en måned på de snoede landeveje gennem Danmark og det nordlige Tyskland må det være tid til en beretning hjem om vores oplevelser, erfaringer og op- og nedture indtil nu.
Når rejsefeber og rastløshed fylder både krop og sind, men kærligheden til tre hunde også kræver sin plads i tilværelsen, gælder det om at finde en måde at kombinere disse. Derfor drager vi, Aya og Jesper, ud på et stort rejseprojekt, hvor vi vil besøge alle de østeuropæiske lande med vores tre hunde på cykel.
Internatleder på Fyns Internat, Lene Frahm, oplever, at flere og flere har en mening om, hvilke dyr internatet skal hjælpe
I sommeren 2019 var jeg så heldig, at min specialemakker og jeg fik mulighed for at tage på to feltture, en til Grækenland og en til Bosnien-Hercegovina, for at studere gadehunde, opleve lokale internater og tale med folk, der arbejder med hundene i landene. Jeg har besluttet at dele min historie om turene op i to indlæg, så dagens blogindlæg kommer til at omhandle turen til Grækenland
I sommeren 2019 var jeg så heldig, at min specialemakker og jeg fik mulighed for at tage på to feltture, en til Grækenland og en til Bosnien-Hercegovina, for at studere gadehunde, opleve lokale internater og tale med folk, der arbejder med hundene i landene. Dagens blogindlæg vil handle om de bosniske internathunde, og hvordan vi udvalgte to hunde, der endte med at komme til Danmark
Denne nyhed er delt mellem to historier som sammen viser de forhold nogle hunde lever under i Rumænien - Et af de lande, hvorfra der smugles hunde til Danmark
Den bil, der blev afvist med 20 bosniske hunde i Sverige, viser sig nu at være i flot stand, hundene havde det godt, og de var både chippede og havde pas
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nystegt mortensand kan få mundvandet til at løbe på de fleste hunde, men pas på med at lade hunden få del af anden - skroget kan nemlig være farligt for hunde
I en travl hverdag fungerer gåturen med hunden som et nødvendigt pusterum for det moderne menneske. Når vi følger hundens tempo og sanser, lærer vi at give slip på bekymringerne og finde ind til en indre ro.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Fra 1. januar 2026 skærper Dansk Kennel Klub kravene til avl af Lagotto Romagnolo. Vi gennemgår her de nye regler, så du er klædt på til de ændrede krav, uanset om du er opdrætter eller hvalpekøber.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
