Hund konfiskeret på grund af fedme

03-10-2013 14:44
Svenske myndigheder har frataget en hundeejer sin særdeles overvægtige hund, fordi hun ikke efterlevede kravet om at slanke den.
Copyright Hunden.dk
Ligesom mennesker - og alle andre levende individer - lider hunde under ekstrem overvægt. (Modelfoto: Shutterstock)

En kvinde fra Skåne havde i den grad fejlernæret sin hund af blandingsrace. Myndighederne besøgte kvindens bopæl i april og fandt hunden svært overvægtig. Derfor fik kvinden besked på at opsøge en dyrlæge, så hundens sundhed kunne blive varetaget. Det gjorde hun i maj, og da viste det sig, at hunden, der burde have vejet 25–30 kilo vejede hele 60 kg. Veterinæren vurderede, at hunden led under sin overvægt, bl.a. havde den alt for svær belastning på sine led. Myndighederne henstillede, at kvinden sørgede for at få hunden slanket, og hun blev advaret om, at skete det ikke, ville hun få hunden inddraget. Da myndighederne aflagde kontrolbesøg i slutningen af juli, havde hunden ikke tabt sig, og der stod en skål med tørfoder samt en skål med madrester, den kunne forsyne sig fra. Derfor har myndighederne fastslået, at kvinden ikke er i stand til at tage vare på hunden. Politiet har fjernet den og anbragt den på en hundepension, hvor den skal bo, til der er fundet nye ejere til den. Sker det ikke, vil den blive aflivet. Kvinden har en uges frist til at klage over afgørelsen. Kilde: dognews.se

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout