Hjælp beagle hjem igen

15-03-2022 12:23

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En tre år gammel beagle har været væk siden søndag 6. marts. Hunden er spottet et par gange siden, men den er fortsat forsvundet i et område, den ikke er kendt i

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Det er historien, der kan få ethvert hundehjerte til at bløde. En tre år gammel beagle er på pasningsweekend og pludselig er den væk. Løbet ud i et område den ikke kender, da den er blevet passet langt væk hjemmefra.

Det var hvad der skete for en tre år gammel beagle, der søndag 6. marts forsvandt fra en pasningsweekend på Septrupvej i Them, som er langt fra Thy, hvor hunden kommer fra. 

Dagen efter blev den spottet mellem Sepstrup og Asklev. I torsdags blev den set på en mark på Gludstedvej ved Ikast, og lørdag en hun spottet i Ejstrupholm overfor SØ Biler og OK Snacks på Brandevej. Siden er hun desværre ikke set trods mange eftersøgninger og en enorm opbakning til ejerne af hunden.

Vi kender navnet på hunden, men ejerne er simpelthen bange for, at for mange begynder at kalde på hende, hvis navnet bliver offentliggjort. Derfor har vi valgt ikke at offentliggøre navnet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den unge hund er nemlig ret sky, og man risikerer at skræmme hende endnu mere, hvis man som fremmed står og kalder på hende. Især fordi hun også befinder sig i et fremmed område.

Derfor opfordrer vi til, at man holder øje i lokalområdet og ringer til et af disse numre, hvis man ser beaglen.

  • 51181809  
  • 21957604   

Tag også meget gerne et foto af hunden og lokationen. 

Vi krydser vores fingre og sender al mulig hundekærlighed afsted mod den sky og smukke beagle. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout