Tine Luther
Amerikaneren Aaron Starkman fik en grim overraskelse, da han gjorde et kort stop ved en butik. Det var regnvejr, så han efterlod sin hund i bilen. Hvad han ikke kunne se, da han var inde for at handle, var at vejret forandrede sig, og solen brød frem. Efter at have stået i kø i 20 minutter gik han ud til bilen og fandt til sin skræk hunden gispende efter vejret. Hunden overlevede, men ejeren glemte ikke episoden. Over sommeren har Aaron Starkman forfærdedes over, hvor mange hunde, der er døde som følge af ophold i varme biler, og det har ført til en helt ny opfindelse: Et halsbånd, der via sms advarer ejeren, når hundens temperatur bliver alarmerende. Aaron Starkman pointerer, at opfindelsen ikke er beregnet som en løsning til, hvor længe du bare kan lade din hund opholde sig i bilen. Den er skabt for at redde liv i situationer, der opstår utilsigtet. Halsbåndet forventes at være at finde i den amerikanske handel til næste år. Kilde: lifewithdogs.tv