Hvad passer bedst til netop din hund? I diskussionen om, hvorvidt henholdsvis selen eller halsbåndet er det bedste valg, findes der lige så mange meninger, som der findes folk. En tommelfingerregel er, at uanset hvad så skal man tage udgangspunkt i sin egen hund og vælge det, der føles rigtigt. – Det spiller ingen rolle, om man vælger sele eller halsbånd. Det er ikke de forskellige former for udstyr, der er afgørende for, om du kan styre din hund. Det er derimod din kommunikation med hunden og det forhold, du har til den, siger hundeadfærdsbehandler Fredrik Steen til Agria Dyreforsikring. Har man en hund, der trækker meget, kan en sele eller et bredere halsbånd være den rigtige vej frem. Det samme gør sig gældende, hvis man har en lille hund eller en hvalp, der naturligt har en svagere nakke end større, voksne hunde. Kvælerhalsbåndet hjælper ikke Har man en hund der trækker, skal man være yderst forsigtig med kvælerhalsbåndet. Hvis halsbåndet strammes i en længere periode, kan blodtilstrømningen til hjernen stoppes, og det kan være meget skadeligt for hunden. Udover smerter kan kvælerhalsbåndet også medføre stress. Men der findes også visse ”fordele” ved kvælerhalsbåndet. For eksempel kan hunden ikke bakke ud af halsbåndet, og det kan derfor føles som en ekstra sikkerhed for ejeren, hvis hunden har tendens til at stikke af, eller ikke har fået lært basiske lydighedsøvelser som indkald, sit eller dæk. Der findes imidlertid alternativer til kvælerhalsbåndet – en slags mellemting mellem et kvælerhalsbånd og et almindeligt halsbånd, hvor båndet strammes når hunden trækker, men har en stopfunktion der bevirker, at hunden ikke kvæles, men samtidig ikke kan komme ud af halsbåndet. – Jeg er generelt imod kvælerhalsbånd. Det eneste tilfælde, hvor jeg selv kunne finde på at bruge et kvælerhalsbånd, skulle være hvis det var absolut nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager. Hvis hunden har kvælerhalsbånd på, kan den ikke krænge sig ud af halsbåndet. I helt specielle og ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt, men ellers vil jeg sige absolut nej, siger Fredrik Steen til Agria. Kilde: Agria.dk
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund