Som med så mange andre trends kommer udtrykket ”Pet Parents”, og det, det afspejler, også direkte fra USA. Her er udtrykket ”kæledyrs-forældre” blevet brugt flittigt igennem de sidste tyve år, mens det er et nyere fænomen i Europa. Her ses bl.a. en stigende tendens blandt danskerne til at betragte kæledyrene som en integreret del af familien:
- Denne kæledyrs-forældrerolle indebærer en dyb følelsesmæssig binding og en oplevelse af et større ansvar for kæledyrets rettigheder, trivsel og sundhed. Vi ser en tydelig udvikling, hvor flere danskere adopterer tanken om at kalde sig "kæledyrsforælder" frem for "ejer", forklarer Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef for Agria Dyreforsikring og henviser til en grad af omsorg og et engagement, der ligner forældrerollen over for et barn.
Hun ser helt specifikke ændringer i måden, vi holder hund på i dag. Hvor en hund førhen primært have en brugsfunktion, hvor den var med på jagt og holdt vagt ved hoveddøren, er hunden igennem de sidste 20 år blevet mere og mere personificeret, forklarer hun og peger på, hvordan humaniseringen af kæledyrene afspejler sig i ”kæledyrsforældrenes” valg og adfærd over for deres firbenede familiemedlemmer: Fra skræddersyet ernæring, over helsetilskud, regelmæssige dyrlæge- og kiropraktorbehandlinger til luksuriøse plejeprodukter og tilbehør viser kæledyrsforældre en betydelig investering i deres kæledyrs velvære.
Forveksler hundens behov med vores egne
- Hunde er blevet noget, vi vælger at bruge mange penge på. Vi udstyrer dem med tøj og dundyner, tilbereder deres mad fra bunden og tager dem til dyretelepatører, til hundesvømning, med på hotel eller sender dem i dagpleje, fortæller Lotte Evers. Hun fortsætter:
- Vi oplever desuden en øget opmærksomhed om behovet for sygeforsikring til kæledyr. Det giver god mening, og det er et naturligt skridt for den moderne hundeejer at ønske at sikre deres dyrs velbefindende uden at skulle bekymre sig om økonomiske udfordringer i tilfælde af sygdom eller ulykke. Det er en selvfølge, at vi skal give vores hunde kærlighed, opmærksomhed, aktivering og de bedste betingelser for et godt liv, men det er til gengæld et problem, hvis vi menneskeliggør dem og overfører vores egne behov til dem, understreger hun:
– For det, vi selv sætter pris på i livet, er ikke nødvendigvis det samme, som hunden sætter pris på. Jeg hører ofte folk sige, at de har en forkælet hund og fokuserer på, at hunden ikke selv skal arbejde for føden men i stedet ligger på ryggen i sofaen, bliver overøst med dyrt udstyr, får foderet serveret to gange dagligt og har hundelufter på hver dag.
Kæledyr opfylder vores behov for nærhed
Men det er misforstået, mener Lotte Evers:
- Hunden vil hellere end gerne arbejde for alt lige fra godbidder til aftensmaden, så tvært imod er den forkælede hund nok nærmere den, der får lov at bruge sine sanser, mener Lotte Evers.
- Hunden er stadig rovdyr med medfødte instinkter, som i naturen ville bruge en stor del af dagen på at aktivt at søge føde, og de vil hellere rulle sig i noget dødt i skovbunden end vaskes i mærkevarebalsam med parfume. De fleste hunde drømmer f.eks. om en del mere fysisk og psykisk nærvær, lange ture i varieret terræn, aktiviteter med familien eller fælleslur med en eller flere i familien, understreger Lotte Evers, der hovedsageligt forklarer humaniseringen af vores kæledyr ud fra de nye familiemønstre og en livsstil, der er blevet mindre traditionel:
- De fleste af os har et behov for tilknytning og nære relationer, så ved at få hund - eller kat - kan man få opfyldt sit behov for nærvær og kærlighed. Og det er helt fint, så længe vi ikke forveksler vores kæledyrs behov og deres opfattelse af det gode liv med vores egen, siger Lotte Evers.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund