DKK’s formand fejret

22-09-2012 10:40
I går, fredag, blev Dansk Kennel Klubs formand Jørgen Hindses 70-års fødselsdag samt 35-års jubilæum som formand for kennelklubben fejret i DKK’s domicil i Solrød Strand.

Dansk Kennel Klubs mere end aktive formand blev i går hyldet efter alle kunstens regler ved en reception i kennelklubbens lokaler. I forbindelse med festlighederne var der også inviteret til åbent hus, hvor interesserede kunne se kennelklubbens faciliteter og hilse på de ansatte. Festlokalet blev hurtigt fyldt op med hundefolk fra nær og fjern, som ville lykønske Jørgen Hindse. Så vidt vides er han med sine 35 år på posten rekordindehaver ud i formandskab for en kennelklub. I deres taler gav en række mennesker udtryk for, hvilken unik formand Jørgen Hindse er – hvilken stor betydning hans professionalisme gennem årene har haft for kennelklubben. Desuden blev der gentagne gange udtrykt ønske om, at Hindse forbliver formand mange år endnu. I sin tale understregede direktør Jens Glavind, at Hindses indsats ikke bare er kvalitativ – men i den grad også kvantitativ. idet Hindse hver uge lægger mange, mange frivillige og ganske ulønnede timer DKK-regi.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout