Det spørgsmål har en observant læser stillet videnskab.dk. Men hvordan kan det egentlig være, at den hvide hundelorts æra er forbi? Var det blot en dille? Er hvid ikke længere moderne for den slags – eller hvad skete der med de anderledes farvestrålende fækalier? Hans Henrik Dietz fra Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, LIFE, Københavns Universitet, ler, da han bliver stillet spørgsmålet og mener samtidig, at flere faktorer spiller ind i den hvide lorts forsvindingsnummer. Bevidste hundeejere er en del af forklaringen Den første grund til, at den hvide hundebæs tid er passé er, at hundeejere og gadefejere er blevet bedre til at samle pøllerne op. For 20 år siden var det ikke tit, at man så hundeejeren bukke sig ned og samle hundens efterladenskaber op. I dag er det ganske normalt. – Engang fik hundelorte lov til at ligge længere tid på gaden. Og når de gjorde det, så blev de galdefarvestoffer, som farver lorten brun, skyllet ud af regnen eller bleget af solen. Så blev hundelortene hvide, siger Hans Henrik Dietz til videnskab.dk. Kosten har ændret sig En anden grund til, at pøllerne ikke længere falder i ét med den lyse ende af farvespektret er, at hundenes madvaner har ændret sig. Tidligere fik hundene ofte rester fra bordet, herunder ben og knogler. Knoglerne der blev tygget i stykker, forvandlede sig til en slags hvid cement nede i hundens mave, og det farvede altså bæen hvid. Kilde: Videnskab.dk
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
