Mange hundeejere lader deres hunde være alene hjemme, imens at de er på arbejde. Faktisk er det 38% der lader deres hund være alene hjemme i seks eller flere timer, viser en ny undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring.
Alligevel viser samme undersøgelse, at 89% af alle hundeejere ikke oplever nogen problemer med at lade deres hund være alene.
Ikke givet at hunde har det godt alene
Det er en glædelig nyhed fortæller Lotte Evers, hundeekspert hos Agria Dyreforsikring: “Det er godt at høre, at så mange hunde accepterer at være alene hjemme, for det er ikke selvsagt, at det forholder sig sådan. Hunde er nemlig socialt anlagte flokdyr, så hvis de efterlades alene i længere tid, er der en risiko for at de ikke trives.”
Hvordan det kan vise sig, ses blandt besvarelserne fra de resterende 11% der oplever problemer: tre procent synes f.eks. at deres hunde virker kede af det og stressede, yderligere tre procent fortæller at deres hunde gør og to procent forklarer, at hunden ødelægger ting i hjemmet, når den er alene hjemme.
Lotte Evers peger derudover på, at det ikke er alle steder i verden at det forholder sig som i Danmark:
– I undersøgelsen blev også nordmænd og briter stillet de samme spørgsmål. Og i Norge er tallene meget lig de danske. Men i Storbritannien er det 79% der ikke oplever problemer med at lade hunden være alene hjemme. Det tal skal så ses i forhold til, at det kun er 12% der svarer, at deres hund er alene i seks eller flere timer. Jo færre timer hunden er alene, jo mindre risiko er der for at den mistrives.
Positiv oplæring er oplagt årsagen til de glade hunde
Det er svært at komme med en definitiv forklaring på, hvorfor at hundene ikke giver flere problemer. Vi kan jo sjovt nok ikke spørge dem. Men Lotte Evers forklarer, at det formodentligt har noget at gøre med at mange danskere nu prioriterer alene hjemme-træningen og er klar over, at det tager mange uger, hvis man skal sikre en god introduktion til det at være alene hjemme:
– Når hunde får en positiv introduktion til at være alene hjemme, skaber de sjældent problemer. Så årsagen til de manglende problemer, kan være på grund af en grundig indsats fra ejerne og god trivsel hos hundene.
En kyniker ville måske sige, at grunden til at så mange ikke oplever problemer med at lade hunden være alene hjemme, er at de i virkeligheden ikke forstår at hunden ikke trives. Og det kan der til dels være lidt sandhed i siger Lotte Evers:
– Det er min erfaring, at langt de fleste danske hundeejere er omsorgsfulde og på bølgelængde med deres hund. Men blot fordi hunden ikke gør eller ødelægger, når den er alene, er det ikke ensbetydende med at den nyder alenetiden. Flere hunde får ikke det nærvær og aktivering de egentlig har brug for, når familien endelig er hjemme. Vil du sikre dig, at din hund får det bedste ud af at være alene hjemme, handler det om at være sammen, når I er sammen. Hvis du sørger for at få hunden flettet så meget ind i hverdagsprogrammet som muligt, så der både er tid til gåture, men også hygge og nærvær flere gange dagligt, kan du forlade hunden alene hjemme med god samvittighed.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev foretaget af analysefirmaet Xtreme, som i oktober 2021 udførte e-mail interviews med 524 danske, 524 norske og 506 britiske hundeejere.
Ændrer din tæve pludselig adfærd, bygger rede i sofaen eller 'adopterer' familiens sokker, som var det hvalpe? Det er en krævende tid for hunden, men du kan hjælpe. I december-nummeret af HUNDEN finder du Agrias store artikel om emnet.
Selv om vi stadig nyder den lune sommervarme, er efterårets jagtsæson allerede skudt i gang. Desværre er det ikke ualmindeligt, at vores firbenede hjælpere kommer til skade i forbindelse med jagten: Skadesrisikoen er høj under de lange dages arbejde i hårdt terræn. Læs her, hvordan du kan minimere risikoen for skader hos din jagthund.
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Giardia er en af de mest frustrerende parasitter, som en hundeejer kan stifte bekendtskab med i hverdagen. Her får du den komplette guide til symptomer, behandling og den omfattende rengøring, der kræves for at blive smitten kvit.
Pernille Anna Knudsen og den dansk/svenske gårdhund Peter er blevet hyldet med Idrætens Hæderspris i Ikast Brande Kommune. Efter et år med både DM guld og VM deltagelse har makkerparret cementeret deres plads i den absolutte agilityelite.
Naturstyrelsen Sønderjylland intensiverer nu indsatsen mod løse hunde i naturen for at beskytte vildtet og andre gæster. Kampagnen minder om reglerne i naturbeskyttelsesloven og henviser til landets mange hundeskove som et sikkert alternativ.
Nedtællingen er i gang! I weekenden, den 7.-8. februar 2026, indleder Dansk Kennel Klub vinterferien i det østjyske med årets allerførste internationale hundeudstilling.
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Selvom de fleste hundeejere kender til fænomenet, findes der ingen endegyldig forklaring på græsspisning. Forskningen peger på flere mulige teorier, der rækker fra naturlige instinkter til simple præferencer i hverdagen.
Solveig Evers Andersen fejrer i dag den 26. januar 2026 sit 50 års jubilæum som medlem af Dansk Kennel Klub. Det er en hyldest til et liv med hundene som midtpunkt, hvor glæden nu også deles med både børnebørn og oldebørn i hverdagen.