Årets mest populære hundenavne

12-01-2024 11:44, af Anne Cecilie Sohl

Råber du efter Charlie eller Luna i hundeparken, er der stor sandsynlighed for, at der kommer mere end én velopdragen hund – eller velopdragent barn - løbende. Ifølge Agria Dyreforsikrings opgørelse er det menneskenavne på to stavelser, der topper listen over de mest populære hundenavne i Danmark. Men allerede nu forudser hundeekspert, at flere royalt klingende navne vil være regerende mestre på næste års hitliste. 

Copyright Ridehesten.com
Det er menneskenavne på to stavelser, der hitter hos danskerne, når de skal vælge navn til deres nye firbenede familiemedlem, viser Agria Dyreforsikrings opgørelse over populære hundenavne. Men allerede nu forudser hundeekspert, at flere royalt klingende navne vil kunne danne mode på næste års hitliste. Foto: AdobeStock

Kært barn har mange navne, og enhver hundeejer må indrømme, at elsket hund har (endnu) flere kælenavne. Men det vigtigste navn er nu engang det første, du giver din nye bedste ven på fire ben. Det er nemlig det, hunden skal lære at reagere på, så den kommer, når du kalder - og det, du skal bruge hos dyrlægen og forsikringsselskabet.

Men hvad skal man så kalde sin hund, hvis man helst nøjes med at ”lave indkald” på bare én hund i hundeparken – og undgå også at måtte rose samtlige andre af kvarterets velopdragne navne-søskende (på to- såvel som fire ben)?

Hvad skal hvalpen hedde?
Det har Agria Dyreforsikring svaret på. Hvert år i januar dykker forsikringsselskabet ned i det forgangne års nytegnede hundeforsikringer og undersøger, hvilke hundenavne der hitter blandt de danske hundeejere. Og når man øjer dette års Top 20 igennem, viser der sig to helt klare tendenser: Alle navnene er i to stavelser, og er i øvrigt – langt overvejende - menneskenavne.

- Det giver faktisk rigtig god mening, forklarer Lotte Evers, der er hundeentusiast og i øvrigt marketingchef i Agria Dyreforsikring. Hun uddyber:

- Der en fordel at vælge et hundenavn, som ikke er besværligt langt eller for kludret at udtale – eller direkte pinligt at råbe højt i fuld offentlighed, forklarer Lotte Evers.

- Mange racehunde har faktisk hele tre forskellige navne: Et officielt stambogsnavn, der henviser til den kennel, den stammer fra – ofte vidunderligt pompøse eller som en del af et tema. Men det kan du jo ikke stå og råbe ude i haven, så derfor får hunden også et kaldenavn. Og så er der det navn, som hunden tror, er dens navn, fordi det er det, vi råber – ofte i frustration - når hunden ikke kommer, når vi kalder, griner Lotte Eversog  understreger igen sin pointe: At vigtigste ord, man kan lære sin hund, er dens kaldenavn.

Lyden er vigtig
- Hundenavne på to stavelser er ideelle, når du skal fange din hunds opmærksomhed. Det er nemt og hurtigt at udtale, og hunde reagerer godt på ”skarpe” vokaler som I og Y. De fleste hundeejere vil nok skrive under på, at deres hund er unik, speciel og fantastisk, og med 400 forskellige hunderacer, findes der heller ikke to vovser, der er ens. har Når vi samtidig i dag optaget hunden som et nærmest ligeværdigt medlem af vores familier, vil vi naturligvis give vores hundehvalp et lige så unikt navn som vores tobenede unger får - og ét, som kan matche den unikke skabning, som er familiens nye hundehvalp jo naturligvis er, siger hun.

Fra BonBon til Buller og Bella
- Tidligere var danskernes kæledyrs navne meget forskellige fra menneskelige navne, forklarer Lotte Evers.

- Helt tilbage til racehundenes spæde start, hvor hundeavl var en bibeskæftigelse for adelen, var det franskklingende hundenavne som Belle, Fifi, Bonbon og Loulou, der var på mode blandt det bedre borgerskab. Samtidig kaldte landbobefolkningen deres ”bastarder” gode, danske navne som Trofast, Buller, Sofus og Perle. Fordi ”kommandosproget” indenfor hundetræning var tysk, var jagthundenes navne ofte korte og fyndige som Rolf, Fritz, Zoltan und so weiter… Og som vi også så det i Matador, fik mange hunde navnet Pax, da freden sænkede sig over Danmark. Men den helt store inspiration til nytænkning af hundenavne kom med hundenes indtog på det store lærred: Lassie, Tarzan og Vagabondens Lady. Og senere blev Poul Thomsens gamle danske hønsehund, Balder, trendsetter, påpeger Lotte Evers.

Lidt kongelig har man vel lov at være
- Der går mode i hundenavne, fuldstændig som det gør i menneskenavne, men vi skal faktisk helt frem til 1990'erne, før vi danskere begyndte at give vores kæledyr de samme navne som vores børn. Og nåeh ja, lidt kongelig har man da lov at være, griner Lotte Evers og uddyber:

Tal fra Danmarks statistik viser, at navne som Felix, Christian og Isabella er avanceret voldsomt på hitlisten over de mest populære børnenavne i kølvandet på nyeste generation i Kongehuset.

- Indenfor kæledyrsverdenen var Felix tidligere et navn, vi primært forbandt med katte - i dag har det indtaget en solid 20. plads på hundenes Top 20, så mon ikke vores seje dronnings seneste udmelding og abdikation også kan gå hen og få en afsmittende effekt på danskernes valg af fremtidige hundenavne, spekulerer marketingchefen.

- Jeg kan sagtens forestille mig et helt kobbel af royalt klingende navne vil være regerende mestre på næste års hitliste – naturligvis med Frederik og Daisy som listens førerhunde, afslutter hun.

Her får du Agrias Top 20 over de mest populære han- og tævehundenavne i 2023 – så er det op til dig, om du vil bruge listen som inspiration eller til at se, hvad du skal gå udenom, når hvalpens navneskilt skal indgraveres:

Fakta
Top 20 over de mest populære hanhundenavne i 2023
  1. Charlie
  2. Eddie
  3. Milo
  4. Balder
  5. Carlo
  6. Max
  7. Ludvig
  8. Simba
  9. Buster
  10. Anton
  11. Hugo
  12. Otto
  13. Viggo
  14. Alfred
  15. Kenzo
  16. Loui
  17. Cody
  18. Marley
  19. Sofus
  20. Felix
Fakta
Top 20 over de mest populære tævehundenavne i 2023
  1. Luna
  2. Molly
  3. Bella
  4. Maggie
  5. Alba
  6. Mille
  7. Karla
  8. Coco
  9. Wilma
  10. Nala
  11. Frida
  12. Saga
  13. Sally
  14. Freja
  15. Alma
  16. Ellie
  17. Daisy
  18. Ella
  19. Rosa
  20. Carla

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Karina Green Damsgaard

Nyhedsvagt

Karina Green Damsgaard

kar@hunden.dk

Skriv til os

Mest læste

Din hund skal til dyrlægen - også når den er rask

27-11-2017 16:00, af dyrlæge Line Diemer, FAMILIEDYRLÆGERNE

Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen

Døgnet efter en operation

16-01-2022 09:57, af Astrid Holtet

At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen

Vitus og Hundestjernen – 1. december

01-12-2025 19:00, af Anne Egede

En stille decembernat bliver alt andet end almindelig, da Vitus – en lille hvid hund med et stort mod – pludselig kastes ud i et mystisk lysfænomen i haven. Mens farver eksploderer på himlen, og en lysende kugle dukker op blandt roserne, vågner noget mørkt under egetræet. Og Vitus er den eneste, der ser det

Stort hundeevent lukker: Fællesskabet kan være redningen

30-11-2025 09:00, af Rinnie Mathilde Ilsøe og Rikke Hemmingsen

Efter syv år som et af Danmarks mest inkluderende hundeevent lukker K9 Biathlon for alle ved udgangen af 2025. Beslutningen er taget efter længere tids økonomiske udfordringer, som hverken rekordmange deltagere eller stor synlighed har kunnet løfte. Alligevel spirer håbet om, at fællesskabet måske kan sikre en fremtid i en ny form

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Ny funktion i hundeweb giver bedre overblik over din hunds sundhedsdata

30-01-2025 12:06, af Cecilie Friis Amstrup

Dansk Kennel Klub har lanceret en ny mulighed for hundeejere og opdrættere, der ønsker at registrere sundhedsresultater, som ikke er omfattet af officielle avlskrav og -anbefalinger. Funktionen “Anden sundhed” giver bedre overblik og lettere adgang til hundes sundhedsdata.

Vitus og Hundestjernen – 2. december

02-12-2025 14:00, af Anne Egede

Efter en nat med uhyggelige lys og rødglødende øjne vil Vitus helst blive i sengen. Men i haven venter nye spor og et møde bag egetræet, der afslører, at natten måske slet ikke er forbi. 

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Kvik og de andre - hundene i Matador

04-01-2023 09:36, af Anne Egede

Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet