Hot spot er en fugtig hudinfektion ofte forårsaget af bakterier. Hunde med stor pels og underuld er særligt udsatte, da bakterierne trives i varme og fugtige omgivelser. Derfor omtales hot spot også ofte som fugteksem/sommereksem. Et hot spot fremstår som et overfladisk sår der væsker. Det kan både opstå af fugtig pels efter hav- eller søbad, fra insektbid (-flåt, lopper, mm.) eller andre hudgener f.eks. kløe, der gør at hunden kan klø hul på huden, og således nedbrydes hudens forsvarsbarriere, og den bliver derved nemt modtagelig for bakterielle infektioner. Det er vigtigt at holde godt øje med din pelsede hund her i sommertiden - jo varmere, desto vigtigere er det at holde øje, særligt hvis din hund er glad for at gå i vandet, idet saltvand kan virke lokalt irriterende for huden.
Forebyggelse
Sørg for at skylle din hund i ferskvand, når den har været i saltvandet, og tør den grundigt bagefter. Lad ikke hunden være våd eller fugtig i mange timer - en tyk pels kan ofte være meget længe om at tørre uden hjælp. Tjek hunden dagligt for lopper, flåter og små sår.
Sådan opdager du hot spot
Hot spot ses ved at pelsen klistrer sig sammen fordi såret væsker - ofte vil det blot være på størrelse med en enkrone til at starte med. infektionen vil vokse løbende og som regel hurtigt, og det kan på kort tid gå hen og blive større end en hånd.
Dyrlæge hos Agria Dyreforsikring, Mogens Brix giver råd og vejledning om, hvordan du skal forholde dig:
– Hvis du får øje på et sår, mens det stadig er lille og afgrænset, kan du klippe/barbere pelsen kort og rense det med klorhexidin (mindst to gange dagligt). Derefter er det vigtigt at sørge for, at hunden ikke kan komme til at slikke eller kradse i såret, og du kan derfor være nødt til at give den en krave på eller på anden vis forhindre den i at komme til området. Er såret større og vokser hastigt, eller ser det betændt ud, er der ingen vej udenom dyrlægen, da din hund sandsynligvis skal have yderligere behandling – evt. antibiotika og inflammations- og smertestillende behandling. Lidelsen kan desuden være meget smertefuld – hvorfor sedation ofte er nødvendig i disse svære tilfælde for at kunne gennemføre en grundig klipning og såroprensning af det afficerede hudområde.
Smertefuldt
Vær opmærksom på, at hot spot er en meget smertefuld lidelse for hunden, og at det breder sig hurtigt, hvis du ikke får reageret i en fart. Jo mere hunden når at kradse og bide i såret, des mere får den spredt bakterierne.
Hvis hot spot viser sig at være tilbagevendende, kan det skyldes en allergisk lidelse hos hunden, og du bør tage en snak med dyrlægen med henblik på udredning.
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
Påsken står for døren, og de store, veldækkede påskeborde kalder på os. Men påskehyggen kan på få øjeblikke blive forvandlet til et mareridt, hvis hund eller kat stikker nysgerrige snuder i lækkerierne eller får poterne i påskepynten. Agria Dyreforsikring minder her om, at meget af den mad og påskepynt, vi mennesker elsker, kan være livsfarlig for familiens firbenede venner, og giver dig tip til en kæledyrs-sikker påskeferie.
Mens København fortsat er det område med flest udbrud af hjerte- og lungeorm, så tager Odsherred en overraskende andenplads, hvad angår hotspots for de farlige parasitter
Hotspot, retriever eksem, sommer eksem eller fugtig eksem er allesammen navne på en akut fugtig hudbetændelse, der kan være særdeles plagsom for hunden
”Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig”. Sådan indledes en af vores elskede sange nemlig ”Sommervisen” fra 1923 af Thøger Larsen. Og sådan tegner denne sommer da også til at blive. Det ene øjeblik skinner solen, men det næste øjeblik står det ned i stænger. Alligevel tager vi til stranden med vores hunde og nyder en dejlig dukkert. Og så kan der efterfølgende opstå problemer med ”hotspots”.
I varmt og vådt vejr er risikoen for hot spots høj – men hvad er det egentlig, og hvordan undgår du problemet?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden