Går du med overvejelser om at anskaffe dig familiens første hund, er du måske allerede blevet overvældet over de utallige racer, der findes. Det er nemlig en stor beslutning at tilføje en hund til familien, og de specifikke behov kan variere meget fra race til race – og fra familie til familie. Derfor anbefaler Sanne Ross, som er chefdyrlæge hos AniCura, at man sætter sig grundigt ind i racerne og vælger gode opdrættere med sund avl, inden man erhverver sig sin første hund:
- At købe hund indebærer en stor glæde, men et endnu større ansvar, og vi ved, at jo bedre ejer og hund matcher hinanden, jo færre udfordringer vil der typisk opstå i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i forskellige hunderacer og ikke mindst overvejer egne behov, inden man tager den endelige beslutning, lyder det fra Sanne Ross, der deler ud af en række gode råd, som førstegangskøbere med fordel kan overveje, inden de lægger sig fast på én specifik race.
Bid mærke i hundens sind
Hunde er lige så forskellige som os mennesker, og selvom det siges, at hunden er menneskets bedste ven, bør man nøje overveje, hvilken personlighed der passer bedst ind i ens hverdag, familie og rutiner. De mest loyale racer følger deres ejere i tykt og tyndt, mens selvstændige racer har større tendens til at gå egne veje.
- Hvis du betegner dig selv som en entusiastisk hundetræner og ikke er bange for lidt modstand til hundetræning og i hverdagen generelt, kan du med fordel kigge efter en finsk spids eller en cairn terrier, som begge er selvstændige hunderacer. Hvis du derimod er på udkig efter en hund, som følger dig i tykt og tyndt, kan du eksempelvis gå efter en labrador eller en golden retriever, som begge elsker den menneskelige kontakt, forklarer Sanne Ross.
Gå efter et energiniveau, der matcher dit eget
Hundes aktivitetsniveau varierer mere, end man skulle tro. Nogle racer er avlet til at være brugshunde, hvorimod de såkaldte selskabshunde har ét grundlæggende formål i livet: at være medlem af familien.
- Alle hunde skal luftes og stimuleres dagligt, men graden af aktivitet afhænger i høj grad af hunderacen. Hvis man lever et aktivt liv og ønsker at tage sin hund med på farten, kan man for eksempel kigge efter en nova scotia eller en border collie, forklarer Sanne Ross og fortsætter:
- Hvis man derimod ikke har behov for en aktiv følgesvend, kan man med fordel kigge efter de mindre selskabshunde som eksempelvis en bichon havanais eller pomeranian, som kun kræver minimal aktivering.
Find kammen frem
Inden man inviterer en ny pelset ven ind i hjemmet, er det vigtigt at overveje, hvor meget tid og overskud man har til pelspleje i hverdagen. Korthårede hunde kræver normalt ikke den store pelspleje, hvorimod lang- og ruhårede racer typisk kræver ugentlig pleje. Som førstegangskøber kan man også godt blive forskrækket, når man oplever, hvor meget nogle racer fælder:
- Nogle hunde fælder mere end andre, og det er især racer som labrador og golden retriever, som er kendte for at efterlade lodne spor rundt omkring i hjemmet. Hvis man er på udkig efter en hund, der ikke fælder, skal man holde øje med racer, der har lang pels uden underuld som eksempelvis en puddel eller en coton de tuléar, afslutter Sanne Ross.
Nytårsaften nærmer sig med hastige skridt, og derfor bør hundeejere allerede nu overveje, hvordan man bedst muligt hjælper sin hund gennem aftenen. De høje brag og lysglimt kan nemlig være en ubehagelig oplevelse for menneskets bedsteven, advarer chefdyrlæge hos AniCura, som kommer med fem råd til at sikre din hund en tryg nytårsaften.
Hunde bliver ofte smittet med sygdommen, kennelhoste, når vinterens fugtige og kolde vejr indtræffer. Derfor er det i den kommende tid ekstra vigtigt, at man som hundeejer kan spotte symptomerne på kennelhoste og ved, hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen for smitte.
Kræft er en af de mest udbredte sygdomsgrupper i samfundet, men det er ikke blot blandt mennesker, at sygdommen hersker. De seneste år er et stigende antal kæledyr også blevet ramt af kræft og ondartede tumorer, hvilket blandt andet har været medvirkende til, at der er blevet udviklet nye og bedre behandlingsformer, lyder det fra specialdyrlæge.
Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Immunmedieret thrombocytopeni hos hunde er en sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger hundens blodplader
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde