Heldigvis kan meget af det, vi har lært om førstehjælp til mennesker, også bruges på dyr. Det gælder f.eks. Heimlich-metoden, når noget er kommet i den gale hals, og hjertemassage ved hjertestop. Dyrlæge Mogens Brix fra Agria Dyreforsikring fortæller her, hvad du kan gøre, hvis forskellige situationer opstår, og også hvordan visse ulykker forebygges. Det skriver Agria Dyreforsikring i en pressemeddelse.
Forhold dig rolig!
Dyrlægens allervigtigste råd er, at du ikke går i panik, men derimod bevarer roen, så du kan overskue situationen og gøre det rigtige i den rigtige rækkefølge. Præcis som ved mennesker, er det værste du kan gøre, ikke at gøre noget!
Allerførst skal du stoppe ulykken ved at alarmere folk i nærheden til f.eks. at stoppe trafikken på sikker vis, indtil hunden er fjernet fra vejbanen. Det kan også være et hundeslagsmål – her gælder det selvfølgelig først og fremmest om at få skilt hundene ad.
Hvis hunden er ved bevidsthed, skal du gøre dit bedste for at berolige den. Det kan være nødvendigt at binde noget forsigtigt om hundens snude, så du ikke bliver bidt, mens du forsøger at hjælpe den.
ABC
Er hunden bevidstløs, skal du kontrollere, om den trækker vejret og mærke dens puls. Du bruger den metoder, der hedder ABC-metoden (Airway, Breathing, Cirkulation).
Læg hunden sådan, at den kan trække vejret frit og tjek for evt. fremmedlegemer i luftvejene. Træk tungen ud. (Airway).
Dernæst tjekker du, om hunden trækker vejret – se, lyt, føl. Trækker den ikke vejret, må du iværksætte kunstigt åndedræt ved hjælp af “mund til snude”-metoden. Se nedenfor, hvordan det gøres. (Breathe).
Mærk efter pulsslag. Det mærkes bedst lige bag albueleddet i hundens venstre side. Mærker du ingen puls, skal du give hunden hjertemassage. Se ligeledes nedenfor, hvordan det gøres. (Circulation).
Sådan stopper du blodtab
Hvis hunden har fået et sår, der indebærer kraftig blødning, kræver det, at man lægger pres på såret. Det kan man gøre med bandage eller kompressionsbind, men har man ingen af delene, må man bruge håndkraft. Tag et stykke stof eller lignende, pres det mod såret, og tryk til, indtil blødningen ophører. Trykket på såret skal være hårdt, men det må ikke blokere for blodtilførslen. Kontakt en dyrlæge til vurdering af yderligere behandling.
Stammer blodet fra et bidsår, skal hunden under alle omstændigheder til dyrlægen, da der meget ofte går infektion i bidsår.
Hvis hunden går i chok
Der er en risiko for, at hunden går i chok ved en voldsom ulykke. Symptomer på chok er blege slimhinder, svag og overfladisk puls samt uregelmæssig vejrtrækning. Hunden får desuden kolde ører og poter. Nus hunden blidt for at berolige den, og tal stille og roligt til den. Hold hunden varm på stedet og under transporten til dyrlægen. Husk, at ved mistanke om traume på rygsøjlen, forsøges denne understøttet bedst muligt, eventuelt ved brug af plade/stramt tæppe under løft ind i bil.
Noget galt i halsen
Først skal du selvfølgelig prøve, om du kan få genstanden ud med håndkraft. Men pas på, at du ikke får skubbet genstanden længere ned eller bliver bidt. Selv den sødeste hund kan finde på at bide, hvis den er i panik. Lykkes det ikke, skal du bruge Heimlich-metoden, som også bruges på mennesker. Hvis det er en større hund, griber du fat om hundens brystkasse bagfra under forbenene og trykker til, flere gange, indtil det, der sidder fast, forhåbentlig kommer op. Er det en mindre hund, skal du trykke den på maven under ribbenene. Kræfterne skal selvfølgelig tilpasses hundens størrelse, men der skal altså trykkes til.
Når legen ender galt
Du skal være forsigtig hvis du kaster pinde til din hund. Ud over at mange hunde bliver stressede ved gentagne pindekast, kan pinde ofte ende med at lave skader på hundens hals og mundhule.
Har du en hund, der er slem til at gnave i alt, er der også risiko for, at den får det galt i halsen. Så prøv at foregribe ved at sørge for, at de ting, hunden får at lege med, er “gnavesikre”, og gå en ekstra runde i hjemmet og haven med det for øje at finde de ting, som din hund kan finde på at gnave i stykker og få galt i halsen.
Telefonnummeret til dyrlægen
Sørg for at have dyrlægens og dyrehospitalets navn, adresse og telefonnummer indkodet i din telefon, så du ikke skal spilde kostbare minutter med at finde det frem. Ring til dyrehospitalet i forvejen, så de ved, at der er en skadet hund på vej.
Kunstigt åndedræt til hund
Luk hundens mund, og hold kæben lukket, så luft ikke undviger. Foretag en dyb indånding, og placer din mund over hundens snude. Blæs med vidt åben mund gennem hundens næsebor. Observer om brystkassen hæver sig, og vent til hunden selv ånder ud.
Denne øvelse gentages hvert 5. sekund.
Bemærk, at hundes puls er meget forskellig alt efter størrelse: Små hunde: 90-120 slag pr minut, og større hunde har lavere frekvens: 65-90 slag pr minut, og endelig skal hunden trække vejret 10-30 gange i minuttet, igen afhængigt af størrelse, dvs. jo større hund, jo langsommere vejrtrækning. Et godt råd er at mærke, hvor mange slag hundens hjerte slår på 15 sekunder og så gange med fire.
I Sidste uge kom chihuahuaen Sign ud for en forfærdelig ulykke, som endte med at koste den livet. Nu bliver ejerens kæreste på sociale medier beskyldt for bevidst at have slået hunden ihjel
Søndag morgen udbrød der brand i en lille by tæt på Randers. Beboerne reddede sig ud, men der måtte en brandmand til for at redde deres hund
Det kan være farligt at have sin hund på passagersædet. Det kan en 30-årig kvinde fra Stakroge skrive under på
Den livsfarlige sygdom hjertelungeorm spreder sig netop nu blandt hunde i Danmark, parasitten smitter nemlig mest i foråret i takt med, at temperaturen stiger. Hundeejere skal derfor være ekstra opmærksomme på hundens adfærd, da hjertelungeorm kan gøre alvorlig skade på hundens organer, lyder advarslen fra chefdyrlæge hos AniCura.
Dansk Kennel Klub åbner stambøgerne for tre racer af fladsnuede hunde. Det sker som led i et nyt samarbejde med flere dyreværnsorganisationer. En ny vision for hundeavl skal samtidig inspirere politikerne til at sikre sundere hunde i hele landet.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Hver femte hundeejer har stiftet nye venskaber pga. deres hunde, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Måske mere overraskende viser undersøgelsen desuden, at den selvstændige kat lige så ofte som flokdyret hunden er årsag til, at danskerne har mødt deres livs kærlighed.
For 40 år siden startede Leif Kirkeby produktion af hundemad. Han dyrkede slædehundesport med sine grønlandske slædehunde, som han synes fik en forkert kost gennem de eksisterende brands.
I denne weekend gik startskuddet på verdens største digitale velgørenhedsevent for hunde, Agria Hundegåtur. Hundeejere i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland og Frankrig deler hundens gåtur på de sociale medier og støtter hundevelfærd. Lørdag og søndag gik danske hundeejere og samlede penge ind til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Søndag den 14. april blev motocrossbanen i Kolding forvandlet til en stor forhindringsbane, da Virbac afholdte motionsløb for hund og ejer.