Ingen med interesse for hunde og hundeopdræt kan være i tvivl om, at der har været run på i 2020. Mange opdrættere er bogstaveligt talt blev kimet ned af interesserede køber, så snart et nyt kuld blev annonceret på ”Køb hund”.
Der er naturligvis forskellige årsager til de mange hvalpekøb i 2020, men det er DKK’s indtryk, at det ikke bare har været impulskøb. Mange familier fortæller, at de har ønsket sig en hund i mange år. De har bare ikke haft den tid, de vidste var nødvendig, i det første år med en hvalp.
For disse mennesker kom coronatidens påbud om hjemmearbejde som en uventet ”gave” af tid, og de greb muligheden for endelig at få en hund. Godt hjulpet på vej af ansvarsbevidste opdrættere, kunne køberne benytte ventetiden fra tæven blev parret til hvalpen var rejseklar til at forberede sig og sætte sig ind i hundens behov.
Ti procents stigning
I 2020 registrerede DKK i alt 23.742 hunde, og det er en stigning på hele 10 procent sammenlignet med 2019. De specifikke tal for hver enkelt race kan findes HER
Antallet af importer var lavere i 2020, end det plejer at være, og det kan nok tilskrives de helt eller delvist lukkede grænser pga. corona. I 2020 kom der 1.297 importerede hunde ind i DKK’s database, Hundeweb, og det er et fald på 9,3% sammenlignet med 2019.
Top 20
Rækkefølgen af de mest populære hunderacer har ikke ændret sig meget. Labrador retriever ligger stadig på en solid førsteplads efterfulgt af schæferhund og golden retriever. Der er kommet to nye racer på top20-listen, nemlig flat coated retriever og ruhåret gravhund. Samtidig har shih tzu og west highland white terrier forladt listen:
Tal fra Dansk Hunderegister
Det samlede registreringstal for Dansk Hunderegister (DH) steg også fra 2019 til 2020, men ikke så meget som DKK’s. DKK’s andel af det samlede registreringstal i Dansk Hunderegister steg desuden fra 34,3 til 35,1% fra 2019 til 2020. Tager man blandingerne ud, er DKK’s andel af de hunde, der er registreret med en race i Dansk Hunderegister, steget fra 40,2 til 41,3 %. Meget tyder altså på, at hvalpekøberne i 2020 i stigende grad har efterspurgt DKK-stambogsførte hunde:
På listen over TOP20-racer i Dansk Hunderegister finder vi også labrador på førstepladsen, men her er golden retriever og schæferhund blevet overhalet af bichon havanais:
Terriergruppen er i fremgang
Den samlede stigning i DKK’s registreringstal på 10% dækker over store forskelle racerne og grupperne imellem. Gruppe 3, Terriere, står for den allerstørste stigning på 23,3%. Det er især staffordshire bullterrier og cairn terrier, der bidrager, med stigninger på hhv. 38% (610 til 842 registreringer) og 35% (253 til 317 registreringer). Vi ser slet ikke den samme stigning i disse racerne udenfor DKK, så igen er de nye hvalpekøbere altså gået målrettet efter DKK-hunde. Stigningerne i Dansk Hunderegister samlet set for de to racer er på 5 % for staffordshire bull terrier og 9 % for cairn terrier.
Fald i populariteten af de kortnæsede racer
Kortnæsede – eller såkaldt brachycephale – racer, har været meget populære i en årrække. Fra 2019 til 2020 kan vi dog se et fald i flere af racerne, bortset fra fransk bulldog, som stiger lidt. Engelsk bulldog er faldet med hele 17,5% i Dansk Hunderegister, mens det tilsvarende fald hos DKK kun er på 3,2%. Omvendt ser det ud hos mops. Her er faldet hos DKK størst:
Stigning i ”krævende racer”
Selvom stigningen i gruppe af hyrde- og kvæghunde kun er halvt så stor som for alle grupper tilsammen, er der en enkelt markant højdespringer. Det er border collien, der med et hop fra 274 til 397, kan notere sig for en stigning på ikke mindre en 45%. Også her er stigningen for det samlede tal i Dansk Hunderegister væsentligt mindre (11,5%). En race som ruhåret hønsehund er også steget 25 %, og man kan spekulere over, om hvalpekøberne har haft mod på at vælge mere ”krævende” racer i 2020 – nu, hvor de havde mere tid?
Fremtiden ser lys ud
Hvad vil der ske i 2021 – når vi kommer ud på den anden side af coronakrisen? Det er svært at spå om, men i DKK er vi ikke bekymrede. Vi er overbeviste om, at langt de fleste nye hvalpekøbere vil være godt rustede til at møde hverdagen igen. Fordi de er blevet klædt på til opgaven af vores ansvarsbevidste opdrættere. Samtidig har mange gjort brug af DKK’s nye tilbud om online-træning og kurser, og forhåbentlig vil de huske tilbage på 2020 som det år, hvor de endelig fik indfriet et stort og længe næret ønske om at blive hundeejere.
Du kan læse meget mere om registreringstallene i næste nummer af HUNDEN.
For første gang foreslår EU-kommissionen, at hundes og kattes velfærd bliver beskyttet af EU-lovgivningen. Forslaget skal indføre længe ventede foranstaltninger vedrørende sporbarhed og registrering af hunde og katte. Det er godt nyt for de danske kæledyr, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Det er ikke nogen hemmelighed, at hvalpe er i høj kurs for tiden. Alligevel blev Merethe og Jens Ole fra Kennel Gjedbo overraskede, da en person bød 50.000 kroner for en af deres hvalpe
I en ny rapport kortlægger en international ekspertgruppe de omfattende problemer med illegal handel med kæledyr. Eksperterne anbefaler, at der indføres registrering af handel med kæledyr på tværs af hele EU for at imødekomme problemet
Udstillinger, prøver og konkurrencer er blevet aflyst, generalforsamlinger udskudt og øvrige aktiviteter sat i bero. Frivillige kræfter er sat i venteposition– alt er vendt på hovedet. Skal vi gøre noget eller hvad kan vi gøre?
I Nottinghamshire i England har politiet udnævnt en betjent til at have særligt ansvar for hundetyverier. Der sker efter en dramatisk stigning i antallet af sager
Som vanligt får I her klummen fra det seneste nummer af HUNDEN. Denne gang er klummen skrevet af DKK's kreds på Færøerne
Det er nemlig ikke kun os mennesker, der bliver skøre i bolden af at være så meget hjemme
Folkene bag Go Dogo er netop nu i USA til elektronikmessen CES 2020. Her oplever de stor interesse for produktet
Coronaen har i den grad sat sit aftryk på 2020, og nu betyder pandemien også, at de fleste årskonkurrencer i udstillingsverdenen aflyses
Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Immunmedieret thrombocytopeni hos hunde er en sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger hundens blodplader
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.