Hvad er interdigital furunkulose?

22-12-2017 16:15, af Astrid Gerd Holtet

Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Furunkulose er en ret almindelig tilstand i huden hos hunden, som kan være svær at behandle og som let kommer igen. Den kan være meget smertefuld og kan give hunden mange gener.

Har min hund furunkulose?

Furunkulose er en tilstand i huden, der ligner bylder. Det kommer oftest på hundens poter imellem tæerne, men kan også ses andre steder på kroppen.  De runde byldelignende strukturer kan variere i størrelse, og nogle af dem kan briste. Brister de, vil man kunne se pudsholdige og blodige sekreter sive ud. Tilstanden er smertefuld, og ofte kan hunden blive halt. Poten kan også hæve op, og hunden kan slikke på området. 

Når hårsækken brister kan der dannes arvæv i poterne, og derfor kan tilstanden efterlade tydelige fortykkelser i huden.

Hvad er furunkulose?

Lidelsen opstår hvis der går infektion i en eller flere af hundens hårsække, der efterfølgende brister. Når sækken brister, kommer der en reaktion fra kroppens immunforsvar, der forværrer tilstanden. Infektionen i hårsækken kan skyldes mange forskellige ting, blandt andet en infektion med svampe eller bakterier. Hormonelle lidelser, allergi, belastning af poterne, eller hårsækkemider hører også til blandt årsagerne.

Furunkulose ses hyppigere hos korthårede hunde, som eksempelvis bullterrier, dalmatiner, boxer og engelsk bulldog.

Hvad kan man gøre?

Selve betændelsen i hårsækken, og huden omkring, behandles oftest med en medicinsk shampoo eller antibiotika, men for at komme tilstanden til livs, skal den underliggende årsag også findes og behandles. Det kan kræve en del undersøgelser, herunder allergiundersøgelser, blodprøver og undersøgelse af huden, hvor man blandt andet laver dyrkninger, for at finde eventuelle bakterier og svampe.

/Astrid Gerd Holtet, dyrlæge

Læs også

Tragisk: Ejer død under eftersøgning af hund

03-02-2021 08:42, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Netop nu forsøger flere mennesker at finde den forsvundne hund Izy, som har været væk siden 28. januar. For at gøre ondt værre er hundens ejer død under eftersøgningen

Se billederne: Læsere af Hunden.dk sover med hunde

07-02-2018 14:30, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Da vi i går skrev om fordelene ved at sove med sin hund, var der ikke meget uenighed i kommentarfeltet. Det er kun dejligt at sove sammen med hunden. Det vidnede billederne i kommentarfeltet også om. Dem får I her

Hunden – en gammel, gammel ven

25-05-2013 08:32, af Tine Luther
Ny undersøgelse typer på, at forholdet mellem menneske og hund går meget længere tilbage end hidtil antaget.

Må din hund ligge i sofaen?

30-01-2012 13:46, af Tine Luther
I en ny afstemning på hunden.dk’s forside tjekker vi, hvor mange af brugernes hunde, der får lov at ligge i møblerne.

Flere hundreder hjælper med at finde Løkkes hund

05-01-2021 12:26, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Når en hund forsvinder, står vi sammen om at hjælpe. Det må være læren af den eftersøgning, der netop nu er i gang for at finde Lars Løkke Rasmussens hund Beauty

Sådan kan du rense ører på din hund

11-11-2017 10:32, af Astrid Gerd Holtet

Hvordan renser du ører på din hund? 

Efterskole med hundelinje

13-07-2020 09:59, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

På Lolland kan man efter sommerferien gå på efterskole med sin hund. Det er Bindernæs Efterskole, der tilbyder den nye linje

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Hundemekka på Dyrskuepladsen

08-05-2024 11:51, af Anne Cecilie Sohl

Hvis du ikke allerede har lagt planer for Kristi Himmelfartsdagene, så læg vejen forbi Roskilde Dyrskueplads. Fredag til søndag vil pladsen nemlig bugne af søde, dygtige hunde og deres ejere i anledning af Dansk Kennel Klub’s tredobbelte hundeudstilling. I løbet af de tre dage vil over 8.500 hunde blive bedømt og Dyrskuepladsen vil derfor være et sandt mekka for alle hundeelskere med rig mulighed for at få en stor overdosis af pelset kærlighed.

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

8 tegn på øjenproblemer

20-07-2022 10:37, af Astrid Gerd Holtet

Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt

Må min hund spise mælkebøtter?

28-07-2017 12:54, af Anne Ekenberg

Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.

Symptom - træthed

20-01-2022 15:28, af Astrid Gerd Holtet

Træthed eller nedstemthed er et almindeligt symptom på mange forskellige sygdomme hos hunde, men det kan være svært for ejeren at opdage

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Fuld gang i Roskilde

10-05-2024 18:30, af Anne Cecilie Sohl

Fredag blev DKK's tredobbelte udstilling i Roskilde skudt i gang - og selvfølgelig var HUNDEN på pletten!

Må min hund spise jordbær?

16-07-2017 10:07, af Anne Ekenberg

Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?