Når sommeren rammer med høje temperaturer og høj sol, kan det af og til være svært at finde gode aktiviteter med sin hund. Gåturene er måske lidt for varme og hunden vil hellere tage den mere med ro. Her kan en tur til strand eller sø være skønt - og kan man kombinere det med en sjov oplevelse såsom SUP så kan I stadig få motion og nye indtryk. SUP ser måske nemt ud, men det er både balance-, koordinations- og miljøtræning for din hund. Og også god træning for hele kroppen for os tobenede.
Hvordan kommer I bedst i gang?
Alle hunde er forskellige: Også når det gælder SUP. Er din hund allerede vant til fx forskellige underlag og er meget miljøstærk, så hopper den måske bare op og er klar - mens andre hunde vil være mere forsigtige og skal bruge længere tid på at lære det. Også omgivelserne kan spille ind: Er din hund vandglad, skal der nok trænes ekstra på at blive ombord - og hvad synes din hund om andre strandgæster, ænder, både osv.? Tænk over alt dette inden I tager afsted.
Når du skal SUP'e med din hund så husk først og fremmest på sikkerhed. Husk svømmevest til både dig og hunden og sejl aldrig alene. Det er lovpligtigt at have svømmevest på eller med ombord. Find et sted med roligt vand og pålandsvind og uden for meget strøm. Og check desuden at I er på et sted, hvor både SUP og hunde er tilladt.
Husk at træningen skal foregå på hundens præmisser. Læs din hunds signaler: Siger den fra, så stop træningen og fortsæt senere eller en anden dag. Hunden skal ikke tvinges op på boardet - det skal være hyggeligt og rart. Nogle hunde skal måske bruge indtil flere træninger, inden de er klar til at hoppe op og endda sejle en tur.
Træn hjemmefra
Det bedste du kan gøre for at vænne din hund til SUP er at træne inden I overhovedet kommer til stranden. Har du dit eget board, så læg det frem i haven eller i stuen og lad hunden vænne sig til det, gå på det og træn efterhånden sit og dæk mens hunden er oppe på boardet. Stil dig selv op (pas dog på at finnen ikke ødelægges) og væn også hunden til padlen og til at du rokker boardet fra side til side.
Har du ikke et board, kan du fx bruge en træplade med dæk eller en luftmadras under. God træning til at hunden vænner sig til et underlag, som bevæger sig og til at sidde tæt på dig.
På stranden
Når I kommer på stranden, gentager du så disse øvelser, inden I lægger boardet i vandet. Det kan også være en rigtig god ide selv at få et lille introkursus til SUP (uden hund), så du selv er mere komfortabel med boardet, inden du skal have hunden med. Første gang hunden skal med ud i vandet, lægger du blot boardet helt inde ved kanten og sætter dig selv på det, så du kan holde det fast. Det er vigtigt, at hunden ikke bliver forskrækket af et board, der rykker sig rundt. Bed så hunden hoppe op ligesom I har øvet derhjemme og på stranden - og sid så blot lidt sammen og væn jer til fornemmelsen. Giv selvfølgelig masser af ros. Når hunden skal af igen, så husk ligeledes at holde godt fast i boardet, og brug et bestemt signal, når hunden gerne må hoppe af.
Efterhånden som I bliver mere komfortable med boardet, kan du begynde at sætte dig på knæ og tage padlen med ud også - og sejle lidt omkring. Hold det kort i begyndelsen, for husk at det er meget uvant for hunden, og den bruger også en del energi på at holde balancen og forholde sig til alt det uvante. Så træn med masser af pauser og slut, mens det stadig er sjovt. Efter nogle gange kan du forsøge dig med at rejse dig op og stå. Her skal hunden gerne have lært at forholde sig roligt på boardet, for ellers risikerer du nemt at falde af.
Når I er blevet mere rutinerede, kan du begynde at tage hunden med på lidt længere sejlture - men husk igen at tilvænne hunden, så det ikke bliver for langt/ensformigt for den. Tag måske en badepause undervejs eller gå en tur på stranden der hvor I sejler hen.
Vil du lære mere så tag evt. et SUP kursus med hund. DIRTY PAWS tilbyder fx workshops i løbet af sommeren. https://www.facebook.com/dirtypawscanicross Og ellers kan almindelige SUP-klubber give et introkursus i SUP uden hund.
God fornøjelse med SUP med PUP. Og rigtig god sommer.
Fritid er vigtigt for både for hunde og mennesker - og James er ingen undtagelse.
Sommerferien er slut og i år var skolernes sommerferie særlig lang - nemlig hele 6 uger. Jeg er selv pædagog og derfor tilknyttet SFO’en på skolen og havde derfor 'kun' de normale tre ugers sommerferie. Udover, at være i SFO’en brugte jeg (og mine kollegaer) også tid på, at planlægge det nye skoleår og her kunne James være med.
I ugerne hvor vi havde ferie var vi på små éndags ture, hvor vi også kan fik trænet. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at kunne bruge vores ferieoplevelser sammen med James i skolen, når vi er tilbage på arbejde efter ferien.
Når James ikke er på arbejde som skolehund, er han familiehund. Han bor sammen med mig, min mand, vores datter (på 2 år) og vores anden hund Riley. Min mand Mads går på jagt og drømmer også om, at James kan komme lidt med en gang imellem og hente en and eller gås, hvis han skyder sådan en
Lørdag d. 25. august var en dag vi havde ventet på med spænding og glæde. Der var det nemlig tid til K9-biathlon i de skønne omgivelser ved Vilhelmsborg. Et arrangement af Lilleskov Slot som blev lavet ifm. DKKs Hund i fokus
Mange hunde bliver brugt til forskellige typer sport: Agility, lydighed, jagt, cykling, canicross og meget andet. Det stiller krav til hundens fysik – og til tider glemmer vi tobenede vist, at vores hunde faktisk er topatleter, som præsterer på højt niveau. Af og til i mange timer af gangen
Forsøger du at køre din hund træt med motion? Eller er du derimod bange for at stresse din hund med motion? Så husk på at både hjerne og hjerte har brug for aktivitet og hvile
Jeg får rigtig mange spørgsmål fra løbere og hundejere om, hvordan man bedst kommer i gang med at løbe med sin hund. Først og fremmest vil jeg sige, at der er mange ”rigtige” veje til målet. Meget afhænger af, hvad du gerne vil opnå, din hunds temperament og hvordan den ellers er trænet.
Et par tanker om at give og modtage uopfordrede "gode råd" om hunde
I weekenden d. 3.-4. september holder DKK Hund i Fokus på Vilhelmsborg. En weekend med en masse hundeaktiviteter. Frida og jeg har særligt én ting, vi ikke går glip af: Det fantastiske forhindringsløb om lørdagen for hund og ejer: K9-biathlon FOR ALLE
I dag er ”World obesity day” altså dagen med fokus på overvægt, som er et stigende problem hos mennesker - og også hos vores hunde
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Hvis du ikke allerede har lagt planer for Kristi Himmelfartsdagene, så læg vejen forbi Roskilde Dyrskueplads. Fredag til søndag vil pladsen nemlig bugne af søde, dygtige hunde og deres ejere i anledning af Dansk Kennel Klub’s tredobbelte hundeudstilling. I løbet af de tre dage vil over 8.500 hunde blive bedømt og Dyrskuepladsen vil derfor være et sandt mekka for alle hundeelskere med rig mulighed for at få en stor overdosis af pelset kærlighed.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Træthed eller nedstemthed er et almindeligt symptom på mange forskellige sygdomme hos hunde, men det kan være svært for ejeren at opdage
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Fredag blev DKK's tredobbelte udstilling i Roskilde skudt i gang - og selvfølgelig var HUNDEN på pletten!
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?