Hvert år kåres der en DKK-racevinder i alle racer. Racevinderen er den hund, der er mest vindende i sin race gennem året på DKK-udstillingerne. At blive racevinder er således ikke noget, man bare lige opnår. Men at have hele tre af slagsen, som man oven i købet selv har opdrættet – det er vist ikke sket før. Tre på rad Kennel Lapinlumon ved Sarah Brandes og Jesper Brun Brandes opdrætter henholdsvis finsk lapphund, finsk hyrdehund og lagotto romagnolo. Med succes må man sige - det er ikke enhver forundt at stå med tre recevindere på rad. – Jeg fik min første lapphund for 20 år siden i 1991, da jeg boede hjemme ved min mor, og lapphunden var egentlig tænkt bare som familiehund, fortæller Sarah Brandes til hunden.dk. – Men hendes opdrætter fik os lokket på en udstilling, og så var jeg hooked. Jeg har boet i Finland i to år og har arbejdet rigtig meget med racen. – Den finske hyrdehund fik jeg til Danmark som den første for 11 år siden. Den fandtes ikke i landet, og det syntes jeg var synd, da jeg havde mødt racen flere gange i Finland. Det har altid været en "bi-race" for os, vi har "kun" to finske hyrdehunde og har på 11 år opdrættet seks kuld, men det har været vigtigt for mig at forsøge at etablere denne race i Danmark på et godt fundament. – Jeg trænede meget lydighed med lapphundene, da jeg var ung, men de var spidshunde og selvstændige, og jeg ville derfor gerne have en mere samarbejdsvillig hund. På en udstilling så jeg en lille krøllet italiensk hund og blev forelsket. På det tidspunkt var racen helt ny og fandtes slet ikke i Danmark, så jeg importerede Danmarks første lagotto i 1999 og fik det første kuld lagotto i Danmark i 2002. I den race fandt jeg en langt mindre selvstændig hund end lapphunden og en hund, der var lettere at arbejde sammen med. – Det føles da selvfølgelig dejligt efter mange års arbejde med de forskellige racer – og især da det som sagt er mig, der har introduceret de to af dem i Danmark – at vi i år kan stå med årets racevinder på eget opdræt i alle tre racer. Vi har haft årets racevinder mange gange før i hver race, men ikke i alle racer samme år. Se mere om Kennel Lapinlomun via linket under billederne til højre.
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.