- Vi har set grelle overtrædelser af dyreværnsloven, og vi støder ofte på importerede hunde, der enten er direkte syge eller som ikke har de nødvendige vaccinationer. Sådan siger formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, Karina Ryborg. Ofte kommer hundene fra Østeuropa pakket bag i en varebil. Sommetider er de mindre end otte uger gamle og således taget for tidligt fra moderen. Ikke sjældent har de falske papirer eller slet ingen papirer. Man kan ikke være sikker på, at de er vaccineret efter reglerne, og selv om de skulle være chipmærkede, kan det være vanskeligt at udlede noget om deres herkomst ud fra det. Myndighederne er opmærksomme på problemet og fanger også jævnligt illegale transporter. Det resulterer normalt i, at hundene straks bliver aflivet, og at smugleren får en bøde. - Skal vi problemet til livs, så må vi have fat i aftagerne af hundene. Altså de danskere, der køber hundene fra de udenlandske leverandører, fastslår Karina Ryborg Hundene sælges normalt via annoncer på nettet. Der er en række forhold, man som hundekøber kan gøre for at sikre sig mod, at ens kommende hund ikke er indført i landet på ulovlig vis: • Hunden skal være chipmærket inden den er otte uger. Begynder chipkoden med andet end 208, så er hunden med garanti ikke dansk. (Chipkoden er ikke synlig, men kan findes med en scanner) • Acceptér kun de originale papirer – aldrig fotokopier • Tjek, at hundens id svarer til oplysningerne i de medfølgende dokumenter (stambog, vaccinationsattester, dyrepas mv.) • Søg hjælp hos din dyrlæge, hvis du er det mindste i tvivl. Køberens risiko ved at købe en ulovligt importeret hund er, at den måske får adfærdsmæssige problemer, og at den kan blive syg, fordi den ikke er vaccineret (korrekt). Hunden kan bære på stærkt smitsomme sygdomme, der også kan smitte andre hunde og gøre dem uhelbredeligt syge. Fødevarestyrelsen, Dansk Kennelklub og Den Danske Dyrlægeforening står bag hjemmesiden: http://tjekhvalpen.dk. Her findes mange gode råd. Blandt andet hvad man skal tjekke, inden hundehvalpen købes. Som led i kampagnen uddeles også Go Cards på landets caféer.
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.
Den 7. marts 2024 blev drømmen om at træde ind på det famøse grønne tæppe og deltage på Crufts med sine hunde til virkelighed for Emilie og Cathrine Andersen. Læs her deres beretning fra den store oplevelse
Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Mens opførelsen af en ny og topmoderne dyrlægeklinik i øjeblikket er i fuld gang hos Nordjyllands Internat i Hjallerup, kan internatet nu løfte sløret for, at der også er nye faciliteter til indendørs hundetræning samt hundemassage på vej. Det er resultatet af endnu en donation fra den nordjyske fond Melsen Fonden.