Sponsoraftalen blev for nyligt skudt i gang, og fremover vil agility-landsholdet modtage sponsorpenge fra OK én gang om året. Agility-landsholdet har store ambitioner - og vandt blandt andet det nordiske mesterskab i 2010 med deres store hunde samt individuelt sølv og guld til de små hunde i 2011. - Vi har nogle rigtig dygtige hunde og meget ambitiøse løbere, som i år repræsenterer Danmark i verdensmesterskabet i Tjekkiet. Vi glæder os meget til at deltage, men uden støtte fra sponsorer er det desværre ikke kun hundene, der kan få sved på panden, udtaler Jesper Kjær, som er løber for Emsi i kategorien små hunde. I modsætning til mange andre landsholdspladser er der nemlig ikke penge i at være på agility-landsholdet – tværtimod. Stort set alle omkostninger til transport, kost og logi kommer fra løbernes egne lommer, når de skal ud og repræsentere Danmark til mesterskaberne. - De penge, aftalen med OK indbringer, skal bruges til at lave t-shirts til videresalg på de stævner, vi deltager i. Det har tidligere vist sig at være en god mulighed for at øge den støtte, vi modtager. Det undrer nok mange, hvor stor interessen er for at købe Danmarks agilitylandsholdstrøjer! Agility-landsholdet er selv med til at bestemme, hvor mange penge de får ud af sponsoraftalen. De skal nemlig selv gøre en aktiv indsats for at informere bilisterne om, at de kan støtte dem, hver gang der skal fyldes benzin eller diesel på bilen. Bilisterne skal dog ikke betale ekstra for at støtte; det er nemlig OK, der giver et ørebeløb til landsholdet for hver liter brændstof, der bliver tanket på de OK-benzinkort, der er knyttet til aftalen. - Lige nu informerer vi løbende om aktiviteter og sponsorater via en mail-liste med ca. 700 agility-interesserede, samt på vores facebook side. Derudover arrangerer vi årligt et stævne for andre danske agility-løbere, hvor vi vil forsøge at formidle budskabet om OK-kortets store bidrag til landsholdet, fortæller Jesper Kjær. Som noget nyt har alle sponsorklubberne nu mulighed for at hæve ørebeløbet til næsten det dobbelte. Ved at agility-landsholdet skaffer interesserede el-kunder til OK, vil ørebeløbet nemlig blive hævet fra seks øre til ti øre. Støtte til lokale aktiviteter OK lægger meget arbejde i at støtte lokale aktiviteter. Salgsdirektør i OK, Anders Knudsen, fortæller hvorfor: - OK støtter omkring 1200 foreninger af meget forskellig karakter, og de sponsoraftaler, vi har med de lokale foreninger, er gensidige. Foreningerne får en kontakt tilskud til deres arbejde, og vi får forhåbentlig nogle loyale kunder. For kunderne bliver benzinen jo hverken dyrere eller billigere, men til gengæld kan de på en nem måde støtte en god sag ved at tanke hos os. FAKTA - OK er et dansk andelsselskab ejet af cirka 18.000 forbrugere og forhandlere. - OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, biobrændsel, naturgas og el. - OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1200 foreninger over hele landet. En sponsoraftale går ud på, at foreningen får et ørebeløb for hver gang, der tankes på de benzinkort, der er udstedt til støtte for foreningen. Benzinen eller dieselolien bliver ikke dyrere af den grund, da det er OK og forhandleren, som betaler til foreningen. OK støtter også kulturen i lokalsamfundet, eksempelvis skoleorkestre, garder og spejdere. Desuden støtter OK arbejdet i SOS Børnebyerne og Parkinsonforeningen.
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde