Måden de vipper med deres hoved på, når du taler til dem, og deres fantastiske tendens til at falde i søvn på de sødeste måder; det er noget nær umuligt, ikke at falde pladask for vores hunde. Man har ofte lyst til at fortælle hele verden om den kærlighed vi føler til vores hunde, men selv ikke engang det vil være nok til, at vores plyssede pelsdyr ville kunne forstå det. Du og din hund deler naturligvis et helt specielt bånd, men der er en sprogbarriere i vejen, der forhindrer dig i at udtrykke denne kærlighed til din hund. Så hvordan siger man ”jeg elsker dig” på hundsk? Klø den bag øret At klø en hund bag øret vil bogstaveligt talt gøre den høj på kærlighed. Vi kender alle sammen det blik en hund kan få i øjnene, når man lige rammer det helt rigtige sted bag øret. Øjnene lukker i, og de presser hovedet mod din hånd. Det er fordi området omkring ørene er rigt på nerver. Når nerverne bliver aktiveret, sender de beskeder rundt i hele hundens krop, samtidig med at de frigiver endorfiner. Endorfiner er kroppens egen morfinlignende humørmedicin, der efterlader alle, ikke kun hunde, med en følelse af glæde og kærlighed. Del et stille øjeblik Næste gang din hund lægger sig på dit skød, eller sover ved din side, så brug muligheden til at kigge den i øjnene og snak sagte og roligt til den. Ifølge Dr. Brian Hare, professor ved Duke University, frigiver øjenkontakt i en rolig atmosfære et andet af kroppens kærlighedsmidler, nemlig oxytocin. Oxytocin er delvist ansvarlig for det stærke bånd mellem mor og barn – og der er vel ikke nogen bedre måde at beskrive båndet mellem dig og din hund. Håndfodr hunden Ligesom hos mænd er den hurtigste vej til hundens hjerte også igennem maven. Du har garanteret allerede set, hvordan din hund stirrer på det sidste stykke pizza, og spisetid er med garanti hundens yndlingstid. Men at blive tilbudt mad betyder mere en blot ernæring. Når du håndfodrer din hund, viser du, at du skaffer maden og dermed er direkte ansvarlig for hundens umiddelbare glæde. Men det er også et intimt øjeblik der fortæller hunden, at du holder af den. Brug positiv forstærkning i din træning Hundetræning handler ikke om at fortælle den ene part, hvad den anden skal gøre. Det er et partnerskab der kræver, at du og din hund arbejder som et hold. Desto mere i træner og arbejder sammen, desto stærkere bliver båndet mellem jer. Ved at bruge positiv forstærkning som træningsmetode, skabers der et afhængighedsforhold mellem jer; hunden arbejder for at gøre dig glad, så du kan gøre den glad med en godbid eller et stykke legetøj. Vis dine følelser Hunde er meget opmærksomme og følsomme overfor stemninger. De opfanger følelser, sociale signaler og kropssprog. Hvis du er ophidset, er det ikke usandsynligt, at hunden også bliver ophidset. Hvis du er stresset eller angst vil hunden ligeledes spejle sig i disse følelser. Det samme er tilfældet med kærlighed. Lad derfor kærligheden til din hund skinne igennem i hverdagen – din hund vil elske dig for det. Sprogbarrieren mellem din hund og dig er ikke så stor som man umiddelbart skulle tro. I kommunikerer ikke via e-mails, SMS-beskeder eller ansigt-til-ansigt samtaler, men dine handlinger fortæller mere end dine ord. De ovenstående, simple handlinger bærer meget mening, og de er den perfekte måde at fortælle din hund, at du elsker den. Kilde: Wideopenpets.com
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Den 10. august 2025 dannede Gisselfeld Kloster rammen om årets Danmarksmesterskab i schweissspor.
Kun tre ud af 26 ekvipager gennemførte sporprøven – og Happy og jeg var en af dem!
Vi sluttede dagen med en stolt 2.-vinderplacering.
Lørdag d. 30/8 inviterer SfCOEB til Hundematch på Boeslunde Camping i Slagelse – en dag fyldt med sjov, konkurrencer og masser af logrende haler.
Konferencen markerer et samlet og målrettet skridt i arbejdet for at styrke trivsel og velfærd blandt alle landets hunde
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når Hundevelfærdskonferencen løber af stablen på tirsdag d. 2/9, kan deltagerne se frem til et spændende oplæg fra dyrlæge og adfærdsekspert Iben Meyer og dyrlæge og lektor Helle Friis Proschowsky. Begge har gennem en årrække forsket, undervist og formidlet viden om hundes adfærd og velfærd, og sammen er de to blandt de mest markante stemmer i debatten om, hvordan vi bedst forstår og behandler vores hunde
I dag afholder Dansk Kennel Klub hundevelfærdskonference, hvor centrale aktører fra hundeverdenen er samlet for at sætte fokus på fremtidens hundeliv i Danmark
Når Hundevelfærdskonferencen løber af stablen på tirsdag d. 2/9, kan deltagerne se frem til et oplæg fra Karen Frost Knudsen, en af landets mest erfarne trænere og adfærdsrådgivere. Med mere end 20 års erfaring har hun dedikeret sit arbejdsliv til at hjælpe hunde og deres ejere med at skabe et trygt og velfungerende liv sammen.