Nordjyllands Internat har siden november fået 42 hunde ind i to forskellige sager. Først fik internatet 12 gravhunde fra en sag i december. Et stykke tid efter kom yderligere 22 gravhunde fra samme sag og for nylig har det nordjyske internat modtaget 12 hunde fra den tidligere omtalte sag, hvor en ældre kvinde døde og manden ikke magtede at passe deres 60 hunde, som er chihuahua og jack russell terriere.
I hele 2017 fik internatet 119 hunde i alt, hvoraf de fleste var private indleveringer. Så 42 hunde på så kort tid er ganske mange.
– Det er ikke hverdagskost for os, men der kommer da store sager med mellemrum. Den sidste store sag var den såkaldte randerssag tilbage i februar sidste år, fortæller Jonna Pedersen, der er faglært dyrepasser og ansat på internatet.
Fælles for de to store sager, som internatet har modtaget hunde fra, er, at der som sådan ikke har været tale om decideret misrøgt af hundene. Der har ganske enkelt bare været så mange hunde, at det har været umuligt at udøve den fornødne pleje og socialisering af de kære dyr.
De første dage
Når internatet i Nordjylland modtager så mange hunde, som de har gjort på det sidste, er der helt fastlagte rutiner for, hvordan man håndterer hundene.
– Vi står et hold klar til at tage imod hundene. Når de så kommer, bliver de tjekket af dyrlægen, som undersøger om der skal gøres noget med det samme. Dernæst indlogerer vi dem i en hundestald, hvor vi plejer at sætte dem sammen minimum 2 og 2, så de ikke føler sig isolerede, fortæller Jonna Pedersen.
De efterfølgende dage skal hundene have helt ro. De bliver fodret og de ansatte snakker lidt med dem og forholder sig roligt omkring dem. Hundene er ikke vant til at blive taget ud i en hundeskov eller til at gå lange ture, derfor handler det om at give dem en masse ro. Det betyder også, at hundestalden i den periode er forbudt område for internatets frivillige. Det er kun de fastansatte, der må gå derind.
– Når vi snakker med dem, finder vi også langsomt ud af, hvad vi skal arbejde med hos den enkelte hund. Vi vurderer også, hvor de er sindsmæssigt. Dem der klarer sig godt, giver vi en sele på, som de kan gå rundt med. Senere giver vi dem snor på og går små ture. Det er vigtigt, at det hele tiden er gode oplevelser for hunden, lyder det fra Jonna Pedersen.
Når de frivillige endelig får lov at komme ind i hundestalden, er det deres opgave bare at sidde og snakke lidt med hundene. På den måde vænner hundene sig til andre mennesker, og som hundeelsker er det vel noget nær et drømmejob.
– Vores frivillige får jo at vide, når vi har sager som disse, og vi får tit beskeder fra dem, hvor de spørger, om ikke snart de må komme ind til hundene. Så det er populært for hundeelskere, og de frivillige er også meget populære hos os. Vi kunne ikke klare os uden dem, siger hun.
Omkring dette tidspunkt i processen oplever de ansatte og frivillige på internatet, at hundene flytter sig rigtig meget i deres udvikling. Derfor bliver de splittet fra hinanden, så de bor 1 og 1. Det sker for at udvikle dem til individer.
– Når de er alene, kan vi bedre vurdere, hvad den enkelte hund har brug for, og det er rigtig vigtigt, når vi senere skal videreformidle dem. Det kan være, at nogle hunde ikke skal være i et hjem med andre hunde, og nogle skal måske ikke være i et hjem med børn. Det lærer vi på dette tidspunkt, siger hun.
Formidlingen
Når hundene endelig er klar til det, skal de ud til en familie. Formidlingen starter med, at der bliver lagt et billede og en beskrivelse af hunden på hjemmesiden. Det reagerer folk på ved at sende en mail eller ringe, hvis de er interesserede. Herefter starter et grundigt arbejde.
– Det handler jo om, at vi finder et godt match til den enkelte hund. Derfor tager vi en snak med ansøgerne i telefonen. Derefter bliver de kaldt ind til en samtale, hvor vi interviewer dem grundigt. Igen for at sikre os, at hunden og familien passer godt sammen, siger Jonna Pedersen.
I de to sager, der fylder internatets hundestald netop nu, er mange af hundene allerede kommet videre ud i nye familier.
– De hunde, vi fik i december har alle fået nyt hjem. Hundene, vi fik i anden omgang, er næsten også videre. Vi har en hvalp, der er i pleje, en drægtig tæve, der skal i pleje og to voksne hunde, der ikke har fundet familier. Fra den anden sag, er der et par stykker, der har fået nyt hjem. Men der var virkelig også nogle sky hunde imellem, fortæller hun.
Netop det tilbageholdende væsen er karakteristisk for de 12 chihuahua og jack russel terriere, som internatet har modtaget fra den store sag med 60 hunde. Det er på ingen måde farlige hunde, de er bare meget sky.
– De har jo ikke prøvet noget. Alt er nyt for dem, og det skal familierne huske, når de får en af disse hunde. Det gælder simpelthen om at tage det helt stille og roligt, så skal det nok blive rigtig gode familiehunde, siger Jonna Pedersen og slår fast, at hun taler af erfaring.
–Vi ser tit, at hundene blomstrer helt vildt, når de kommer ud i familierne. Mange sender os et billede af hundene efter et stykke tid, og det er bare så skønt at se, at de er blevet gode og glade hunde.
En tur i hundestalden
At arbejdet nytter er tydeligt, når man åbner døren ud i hundestalden. Fra bunden af stalden kan man hurtigt høre en ivrig gøen fra gravhunden Julius på 3 år. Han er en af de to voksenhunde fra første sag, der endnu ikke har fundet et nyt hjem.
– Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen, der har valgt ham endnu. Han er en fantastisk glad og livlig hund med mod på livet. Men det er tit tilfældigt, hvem der ender med at ryge først og hvem der ryger sidst. Nogle aftagere vil helst have en tæve og andre vil hellere have en langhåret gravhund, og så kommer en hund som Julius lige til at vente lidt, siger Jonna Pedersen, mens hun belønnes af den kærlige hund med masser af søde hundekys.
Julius har dog ikke ro til bare at sidde ved Jonna. Derfor tager han flere løbeture gennem hele stalden. Han er nysgerrig og svær ikke at falde pladask for.
Perle Pus er en af hundene fra den sidste sag. Hun er en 8-årig tæve, der netop nu er ved at finde mod til at udforske verden. Hun har været meget forsigtig, men er lige nu i en tid, hvor hun blomster og udvikler sig.
– I starten kunne vi ikke rigtig komme til hende. Nu er hun blevet en rigtig hyggetrold, som nyder at blive nusset og kælet for. Lige nu arbejder vi lidt med at vænne hende til at gå med sele. Det er hun ikke meget for. Derfor øver vi bare med at give hende selen på og tage den af hende igen. Resten skal nok komme, siger Jonna Pedersen, mens Perle Pus hygger sig i hendes skød.
Abigail er også fra den sidste sag. Hun er en 2-årig jack russell tæve, som har gennemgået noget af en udvikling på internatet.
– Da hun kom, havde hun en veninde. I starten skulle vi ikke komme til dem, hvis vi ville undgå at blive bidt. Men så pludselig en morgen, havde de ændret sig fuldstændigt. De kom løbende os i møde og hoppede op til os. Sådan går det altså også nogle gange, fortæller Jonna Pedersen, mens Abigail styrter frem og tilbage i den aflange hal.
Dyrepasseren som egentlig har speciale i zoodyr, er ikke bange for at indrømme, at hun har et fantastisk job på internatet, og det forstår man sådan set godt.
– Det er fantastisk fedt at kunne gøre en forskel. For det er jo det, vi gør. Vi gør en forskel for både mennesker og hunde, og det er virkelig dejligt.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Affyring af fyrværkeri over mange uger har store konsekvenser for både kæledyr, landbrugsdyr, og dyr i naturen. Derudover er det en stor belastning for miljøet, som sagtens kunne undgås. Dyrenes Beskyttelse mener, at omfanget af fyrværkeri bør indskrænkes markant, særligt for private.
For første gang foreslår EU-kommissionen, at hundes og kattes velfærd bliver beskyttet af EU-lovgivningen. Forslaget skal indføre længe ventede foranstaltninger vedrørende sporbarhed og registrering af hunde og katte. Det er godt nyt for de danske kæledyr, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
En flok på 19 hunde er blevet indleveret til Dyrenes Beskyttelse i Århus. Hundene kommer fra et hjem, hvor opgaven med mange hunde blev for omfattende for den tidligere ejer, og internatet har derfor overtaget hundene i samarbejde med ejeren. Der venter nu et stort arbejde for internatet
Dyrenes Beskyttelses internater fandt nye hjem til langt flere dyr i oktober måned end i årets øvrige måneder. 67 pct. flere dyr sammenlignet med gennemsnittet for de resterende 11 måneder
Der er mange gode grunde til at vælge en “brugt” hund, dvs. en omplaceringshund, I køber på et internat eller fra en familie, der ikke længere kan have hunden. Men vær opmærksom på, at det økonomiske aldrig bør være en af grundene. Selvom en omplaceringshund er billigere i anskaffelse end en hundehvalp fra en opdrætter, så er der mange faste og også uforudsete omkostninger ved at have hund. Tjek, om I har luft i budgettet til at have en hund i de mange år, den ofte kan leve
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene