Rekordstort hundemøde i Fredericia

07-02-2018 08:16, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I denne weekend danner Messe C i Fredericia rammer for årets første hundeudstilling organiseret af Dansk Kennel Klub. Med denne udstilling skydes hundeåret i gang med manér med et rekordhøjt antal tilmeldinger for årets første udstilling. I alt når udstillingen op på næsten 3.500 tilmeldinger fordelt over to dage

Copyright Ridehesten.com
De yngste vil også lege med: Til de yngste hunde findes der ”babyklasser” (3-6 måneder) og ”hvalpeklasser” (6-9 måneder). På søndagens udstilling er der tilmeldt hele 21 Labrador-babyer og -hvalpe. Foto: Wiegaarden/Erik Pedersen

Lørdag og søndag bliver årets første hundeudstilling afviklet i Fredericias Messe C. Her samles hunde fra både Danmark, Norden og store dele af Nordeuropa for at sætte hundeåret i gang på udstillingen, der samtidigt sætter rekord med det højeste tilmeldingsantal nogensinde for årets første hundeudstilling. Med 3.486 tilmeldinger fordelt over 258 racer er udstillingen altså en oplagt mulighed for at opleve de mange hunderacers forskelligheder og dermed blive klogere på deres udseende såvel som temperament. Uanset om du overvejer at købe hund eller bare gerne vil have en hyggelig dag i hundenes tegn, så giver udstillingen dig rig mulighed for at møde alt fra den mindste chihuahua til den enorme grand danois.

Talstærkt fremmøde fra lille til stor

Til weekenden har hundeverdenens kæmper meldt et talstærkt fremmøde. Blandt andet er der tilmeldt 82 grand danois på udstillingen, foruden de 25 irske ulvehunde, som bekendt er verdens største hunderace og kan måle helt op til 90 cm i skulderhøjde. Desuden er Danmarks mest populære hunderace, labrador retriever, udstillingens absolutte topscorer med hele 117 tilmeldte hunde.
Men selv om de store hunderacer topper i antal tilmeldinger per race, så overgår de mindste selskabshunde dem i antal. De små selskabshunde, herunder f.eks. coton de tulear, chihuahua, pudel eller mops, når op på 719 tilmeldte hunde fordelt på 39 racer.

Et rigt program

Der er ingen chance for at komme til at kede sig på udstillingens to dage. Både lørdag og søndag åbner indgangen kl. 8.30, og konkurrencerne starter kl. 10.00 med racebedømmelser. Når de indledende konkurrencer er forbi, kæmpes der begge dage fra kl. 15.00 i "Store Ring" om titlerne som dagens bedste baby, bedste hvalp, bedste avlsklasse, bedste opdrætsklasse og bedste veteran. Sidst på eftermiddagen søndag kulminerer konkurrencerne med den flotte "Best in Show", hvor udstillingens bedste hund kåres.
Der er altså lagt an til to dage fyldt med hund og med rig lejlighed for både at opleve, at en race konkurrerer indbyrdes, men også at racerne dyster mod hinanden om at blive udstillingens bedste hund.
Det er dog vigtigt at bemærke, at hunderacerne udstilles på forskellige dage. Så hvis du ønsker at opleve en bestemt hunderace, kan du tjekke hvilken dag, du skal besøge udstillingen HER

Endnu et hundeår skydes i gang

Dansk Kennel Klub holder årligt 11 udstillinger over hele landet. Men udstillingen i Fredericia markerer noget specielt, mener Wilfred Olsen, formand for Dansk Kennel Klubs udstillingsudvalg.
– Det er altid spændende at starte på et nyt udstillingsår. Stemningen er god, og det er tydeligt med det rekordhøje tilmeldingsantal, at udstillerne har glædet sig til at komme i gang igen.

Udstillingens adresse:

Messe C Fredericia
Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia.
Udstillingen foregår indendørs

Entré:

Voksne: kr. 60,- pr. dag.
Børn: 6-12 år: kr. 10,- pr. dag.
Børn under 6 år: gratis
Familiebillet: kr. 120,- (gælder for 2 voksne + op til 3 børn)
Entré for gæstehund: kr. 30,- (hvalpe under 3 måneder må ikke medbringes)

 

Dansk Kennel Klub (DKK) er Danmarks største organisation for hundeejere med ca. 30.000 medlemmer i selve DKK og ca. 45.000 medlemmer i de 72 tilsluttede racespecialklubber. Man kan være medlem, hvad enten man har en racehund, en blandingshund eller måske blot holder af hunde. DKK er stiftet i 1897 og beskæftiger sig med stort set alle sider af hundelivet i Danmark f.eks. rådgivning om valg af hund, ”før du køber hund-kurser", barn og hund-undervisning i folkeskolen, hvalpemotivation, kørekort til hund, træning, prøver, konkurrencer, udstilling, avl og stambogsføring, støtte til forskning – og ikke mindst med hundes velfærd generelt.

Læs også

Crufts: En drøm der gik mere end i opfyldelse

17-04-2024 12:50, af Anne Cecilie Sohl

Den 7. marts 2024 blev drømmen om at træde ind på det famøse grønne tæppe og deltage på Crufts med sine hunde til virkelighed for Emilie og Cathrine Andersen. Læs her deres beretning fra den store oplevelse 

Hunde på Dyrehavsbakken

12-04-2024 08:23, af Anne Cecilie Sohl

Har du fået en ny hvalp, der skal prøve at udstille? Har du en hund, der senere skal på udstilling og lige skal prøve det først? Eller har du et barn, der kunne tænke sig at blive juniorhandler på DKK-udstillingerne? Så er der mulighed for at prøve det hele af under hyggelige og afslappede forhold på Bakkeskuet den 9. maj.

Danske hunde på podiet i Slovakiet

07-03-2024 10:46, af Anne Cecilie Sohl

Under Nitra Dog Show i Slovakiet blev det danske flag vist frem, da to danskopdrættede juniorhunde snuppede podieplaceringer i Store Ring alle tre dage. 

Sådan forløber en hundeudstilling

25-01-2018 09:49, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Snart er det tid til årets første hundeudstilling, som finder sted i Fredericia 10-11. februar. DKK melder allerede nu om rigtig mange tilmeldinger. Derfor er det en god ide lige at repetere, hvordan en hundeudstilling foregår

Pudel løb med sejeren - Igen!

10-02-2013 18:11, af Maria Schacht
Årets hund 2012 fortsætter sin sejrsbølge, med dagens triumf som vinder af Best In Show, ved den Internationale hundeudstilling i Fredericia.

Sjældne hunde på bedding i Fredericia

11-02-2017 07:50, af Kasper Larsson
Hunde i alle afskygninger gæster Fredericia, fra de store og kendte racer, til de langt mere sjældne

Disse hunde kan du møde i BIS i morgen

12-02-2022 18:11, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Første udstillingsdag i Fredericia er nu slut, og de første deltagere til morgendagens BIS-finale er fundet

Josefine blev dagens juniorhandler

13-02-2022 16:07, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Søndagens første finale i Store Ring var som sædvanlig juniorhandlernes finale, og her fandt den svenske dommer Mikael Nilsson en meget glad vinder

Rekord: Mange dyr havde brug for hjælp i 2018

16-01-2019 08:14, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 modtog flere henvendelser om dyr i nød i 2018 end nogensinde før

Billederne fra Fredericia er online

12-02-2020 09:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Foto|

Så er billederne fra Fredericia sorteret og lagt på nettet

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme

16-04-2024 08:37, af Anne Cecilie Sohl

I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Rekordmange tilmeldte til hundeløb i Thyregod

18-04-2024 08:00, af Anne Cecilie Sohl

Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Pas på dine kæledyr blandt forårets farer

19-04-2024 12:56, af Anne Cecilie Sohl

Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Husk at sende jeres bedste billede til fotokonkurrencen

16-04-2024 11:14, af Anne Cecilie Sohl

Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden 

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Når immunsystemet angriber

16-05-2022 08:55, af Astrid Holtet

Immunmedieret thrombocytopeni hos hunde er en sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger hundens blodplader

Ny donation baner vej for nye indendørs træningsfaciliteter til Nordjyllands Internat

17-04-2024 08:46, af Anne Cecilie Sohl

Mens opførelsen af en ny og topmoderne dyrlægeklinik i øjeblikket er i fuld gang hos Nordjyllands Internat i Hjallerup, kan internatet nu løfte sløret for, at der også er nye faciliteter til indendørs hundetræning samt hundemassage på vej. Det er resultatet af endnu en donation fra den nordjyske fond Melsen Fonden.