Varme, badning og småkryb kan i løbet af sommeren skabe hudgener for hunde, og problemerne viser sig ofte i form af kløe, mindre sår eller dét, dyrlæger kalder ”hot spots”. Især allergikere med sart hud er udsatte. – Der er mange hunde, der får hot spots her om sommeren. Røde og kløende pletter kan opstå over hele kroppen på grund af en bakterieinfektion som følge af allergi eller manglende tørring efter badning. Infektionen kan hurtigt brede sig fra en lille plet til et stort område på fem til ti centimeter, fortæller dyrlæge Helle Texel fra Ceva Animal Health. Lopper og mider kan være til stor gene Hunde kan også få hot spots som følge af parasitter som eksempelvis lopper. Først og fremmest klør biddene, men både hunde kan desuden have allergi overfor de små gæster, og bare et enkelt bid kan udløse en allergisk reaktion. Og så er der skabmider, siger Helle Texel. – Skabmider findes i områder, hvor der er mange ræve. En skabmide er en boremide, der graver gange i huden. Hos hunden kan det blive meget voldsomt, og den kan miste håret, fordi den klør og bider sig selv. Forandringerne starter oftest på kanterne af ørerne og på lemmerne og breder sig herfra til resten af kroppen. Ræve dør sommetider af skab, fordi de udvikler infektioner og ikke længere kan koncentrere sig om at jage på grund af kløen. Men heldigvis kan skab behandles, når dyrlægen først har stillet diagnosen, forklarer Helle Texel. Hvad kan jeg gøre? Det er først og fremmest vigtigt at forebygge hudgener ved at skylle hunden, når den har badet, så den kommer af med saltet, og tørre den godt bagefter, så pelsen ikke er for fugtig. Desuden kan du skåne hunden for varmen ved ikke at gå en lang tur midt på dagen, men i stedet gøre det om morgenen eller vente til om aftenen. Du kan også forebygge angreb af lopper og flåter ved at bruge et kombineret loppe/flåt-middel. Hvis din hund klør sig hele tiden, kan det være tegn på, at der er noget galt, og at du bør kontakte en dyrlæge. Helle Texel giver her gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis din hund har fået hot spots. – Hvis din hund har fået hotspots, skal du klippe det angrebne område helt ned – gerne med en elektrisk trimmer, så du kan se det påvirkede område og den raske hud omkring. Derefter skal du desinficere med klorhexidin-shampoo. Det kan også være nødvendigt at give hunden en skærm på, så den ikke rører stedet. Området skal renses med klorhexidin dagligt efter behov, til det er blevet tørt, og der er kommet skorpe på. I nogle tilfælde kan smertestillende eller medicinsk behandling være nødvendig. Men det er meget vigtigt at huske, at man ikke må give smertestillende uden at have kontaktet en dyrlæge først. Kilde: Ceva Animal Health
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde