New Hope Denmark melder TV2 til Pressenævnet

14-09-2021 09:04, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Bestyrelsen bag New Hope Denmark er meget utilfredse med den udsendelse, der blev sendt på TV2 mandag. Efter at have lagt flere beviser for deres sag på Facebook vælger de nu at trække stationen i Pressenævnet. Organisationen ændrer ikke på deres fremgangsmåde fremover

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

 

Mandag sendte TV2 programmet, Gadehunde for millioner. Et program, der angreb organisationen New Hope Denmark for ikke at leve op til det ansvar, det er at importere gadehunde fra Portugal til familier i Danmark.

TV2 fremlagde, hvordan flere hunde har lidt af sundhedsmæssige problemer, og at enkelte desuden har været aggressive.

New Hope Denmark var ikke sene til at sende et forsvar ud på deres Facebookside. Her kan man se et opslag med 157 kommentarer, hvor New Hope Denmark står bag langt de fleste.

Organisationen forsvarer sig med næb og kløer, og det kan være vanskeligt at holde et overblik over de mange opslag i tråden.

Et væsentligt opslag, som vi har valgt at nævne, handler om et budget, der blev lagt frem i TV2’s program. I budgettet fremgår det, at organisationen tjente 800.000 kroner i 2020, hvilket ifølge New Hope Denmark ikke har hold i virkeligheden, da budgettet ikke indeholdt visse udgifter.

I tråden på Facebook lægger New Hope Denmark et screenshot af en chat op, hvor man kan se, at kvinden, der i tv-programmet fremlægger budgettet, erkender, at hun har fusket med det.

Du kan se tråden her. 

Dette skal ikke læses som et forsvar af New Hope Denmark, da der er mange andre kritikpunkter at tage fat i. Men organisationen fortæller, at de har givet TV2 oplysningen om budgettet, men stationen har ikke valgt at bruge oplysningen.

På grund af dette og flere eksempler afslører New Hope Denmark over for hunden.dk, at man vil melde TV2 til Pressenævnet for programmet.

Er det korrekt, hvad New Hope Denmark skriver, er det ærgerligt, da der som sagt er nok at kritisere New Hope Denmark for.

For eksempel lægger New Hope Denmark ansvaret for socialisering af hundene over til de nye ejere. Det er hunde, der kommer fra gaden i Portugal, og er ekstremt stressede, når de kommer frem til deres nye ejere.

Netop dette har ført til flere farlige situationer, hvor blandt andet et barn er blevet bidt af en hund. New Hope Denmark lægger ansvaret over på ejerne, der ikke har overholdt den køreplan, som organisationen udsender sammen med hundene.

Vi har spurgt New Hope Denmark, om de har overvejet at tage færre hunde hjem, og socialisere hundene, inden de kom ud til de nye ejere.

Hertil svarer, en person der vil citeres som bestyrelsen for New Hope Denmark følgende:

–Nej vi har den sidste tid udformet en endnu bedre procedure til screening af folk der kan adoptere, da samtlige af dem med kritik ikke var godt nok rustet til at eje en hund, dansk eller ej.

Der er altså ikke udsigt til at man vil tage færre hunde hjem, eller vænne dem til deres nye liv i Danmark, inden hundene kommer ud til de nye ejere.

Hanne Knude Palshof, der er formand for Den Danske Dyrlægeforening, har tidligere udtalt følgende om netop dette:

– Tager man hunde, der er vant til at leve på gaden, så lever de jo altså i flokke. Så er det altså noget af en kontrast at komme til Danmark til et liv i et parcelhus, hvor de skal være alene i mange timer, fungere i en familie og luftes i snor, siger hun i et af afsnittene.

 

 

Læs også

Silke Sommer idømt bøde på 50.000 kroner

15-09-2022 15:55, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I dag faldt dommen over Silke Sommer, der er stifter af New Hope Denmark

Silke Sommer står til bødestraf

02-09-2022 09:11, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I går var stifter af New Hope Denmark i retten i Odense, hvor hun stod anklaget for flere forskellige ting i forbindelse med sin rolle i New Hope Denmark 

Afgørelse i sag mod Silke Sommer om to uger

01-09-2022 12:52, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Retten i Odense har netop afsluttet retssagen mod Sille Sommer og New Hope Denmark. Afgørelsen må vi dog vente på

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Højsæson for smitte: Snegleparasit kan være livsfarlig for din hund

02-05-2024 10:35, af Anne Cecilie Sohl

Den livsfarlige sygdom hjertelungeorm spreder sig netop nu blandt hunde i Danmark, parasitten smitter nemlig mest i foråret i takt med, at temperaturen stiger. Hundeejere skal derfor være ekstra opmærksomme på hundens adfærd, da hjertelungeorm kan gøre alvorlig skade på hundens organer, lyder advarslen fra chefdyrlæge hos AniCura.

Årets Førerhund 2024 er fundet

26-04-2024 11:07, af Anne Cecilie Sohl

Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Danskerne vil gå langt for at hjælpe dyr i nød

26-04-2024 08:38, af Anne Cecilie Sohl

Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.

Hvad er interdigital furunkulose?

22-12-2017 16:15, af Astrid Gerd Holtet

Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Må min hund spise mælkebøtter?

28-07-2017 12:54, af Anne Ekenberg

Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Vores kæledyr er matchmakere

03-05-2024 10:05, af Anne Cecilie Sohl

Hver femte hundeejer har stiftet nye venskaber pga. deres hunde, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Måske mere overraskende viser undersøgelsen desuden, at den selvstændige kat lige så ofte som flokdyret hunden er årsag til, at danskerne har mødt deres livs kærlighed.