Lighunde trænes i kun at koncentrere sig om lugten af forrådnelse og give signal til hundeføreren, når den har snuset sig frem til lugten af død. De kan lokalisere nedgravede lig/legemsdele, og de kan endda vise, hvor et organ har været tidligere. De kan altså opsnuse lugten af død, selvom legemet ikke er der mere. Hundene kan bruges til at finde mordofre, savnede personer, som er døde, eller legemsdele, som er kommet væk fra den afdøde. Det kan f.eks. ske i forbindelse med forbrydelser, naturkatastrofer eller bombeangreb, hvor de menneskelige rester spredes over et stort område. Eftersøgninger med succes Lighunde er med held blevet benyttet ved flystyrt, f.eks. ved Shuttle Columbia-katastrofen i 2003 og efter MH17-styrtet i 2014, hvor flyet fra Malaysia Airlines blev skudt ned af et russisk missil. Hunde er ligeledes blevet benyttet til inddrivelse af spredte legemsdele ved terrorbomningerne i London 7/7, i New York 9/11 og af Pan Am-flyet over Lockerbie i 1988. Hunde kan finde lig under vand I Storbritannien var der i år 2013 mere end 380 drukneulykker samt en række andre tilfælde, hvor lig skulle findes i vand, f.eks. selvmord, bortskaffelse af mordofre, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Hunde kan indsnævre søgeområdet, så dykkere kan finde de afdøde og deres legemsdele. De enkelte familier får så udleveret resterne af deres kære, så de kan afslutte søgningen. Ved at lade hunde blive trænet fra en båd kan de blive gode til at genkende lugten af død sammen med vand. Idéen til at træne hunde ved vand opstod under Vietnamkrigen, hvor hunde lærte at lokalisere fjender i form af svømmere og dykkere. På denne måde kunne angreb på amerikanske både og broer begrænses. I 1980’erne udviklede the American National Search and Rescue Association idéen til ved hjælp af hunde at kunne vise, hvor nedsænkede menneskelig befandt sig. Under træning af engelske lighunde har forseglede ligposer med døde grise været smidt ned på 15 meters dybde, og dem har hundene sporet, fortæller den engeleske ph.d.-studerende Lorna Irish, der arbejder med emnet. Hun har også set hunde markere ved et træ, hvor træets rodsystem havde været igennem en svinegrav. Træet måtte have suget næring og lugten af død til sig, og derfor gav hunden signal. Tidevand, strøm og vind kan snyde Når hunde kommer på sporet af legemsdele i vand, skal hundeføreren være opmærksom på, at de ikke angiver det eksakte sted. Lugten kan flytte sig med tidevandet og i henhold til strøm- og vindforhold. Disse forhold skal formidles videre til de dykkere, der skal lede efter legemsdelene. Alligevel har hunde succesfuldt kunnet finde rester af lig på over 30 meters dybde. De har bl.a. været benyttet til at lokalisere rester af amerikanske soldater fra anden verdenskrig! Selvom teknikkerne til søgning i vand har været kendt i årevis, er vores forståelse af hundenes evner stadig begrænsede. Der er et stort potentiale i hundenes kunnen, men det kræver forskning. Med øget viden kan flere familier få deres kære, afdøde slægtninge udleveret. Se andre nyheder om lighunde via links under billedet til højre. Kilde: k9magazine.com /Lotte Nygaard
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde