Hængeører er noget, der især ses hos vores domesticerede dyr – altså de dyr vi igennem tiden har gjort tamme gennem avl. De ses blandt andet hos flere hunderacer, hos geder, kaniner og køer. Den engelske biolog Charles Darwin var den første til at beskrive dette pudsige gennemgående træk i sin bog ”The Variation of Animals and Plants Under Domestication” for mere end et hunderede år siden. Darwin mente, at der måtte være en sammenhæng mellem de særlige træk i dyrenes udseende og selve domesticeringsprocessen, og det fik navnet ’domesticeringssyndromet’.
Belyayevs ræve
Cirka hundrede år senere, i Sovjet Unionen, gennemførte en russisk genetiker, Dmitry Belyayev, et studie, der understøttede Darwins teori. Han tog en gruppe vilde ræve, og påbegyndte et 1avlsprogram, hvor han kun avlede efter tamhed. Han udvalgte de ræve som var mindst utrygge ved mennesker, og avlede på dem. Blandt deres afkom valgte han igen de mindst frygtsomme individer til den videre avl, og således forsatte han i flere generationer. Han tog på intet tidspunkt højde for, hvordan rævene så ud, når han udvalgte dem.
Der skulle ikke mange generationer til, før Belyayevs ræve blev tamme og trygge ved mennesker – men det var ikke kun deres adfærd, der havde ændret sig. I takt med at rævene blev tamme, ændrede de også udseende – de fik blandt andet hængeører og plettet pels.
Adrenalin og hængeører
En af de teorier, der forklarer denne pudsige sammenhæng, bygger på nogle særlige celler, der ligger klumpet sammen i de tidlige fosterstadier. I takt med at fostret vokser, bevæger disse celler sig rundt i kroppen og danner blandt andet de celler, der hos de voksne dyr udskiller hormonet adrenalin. Adrenalin er en del af dyrets alarmberedskab, og når det udskilles bliver dyret klar til enten af flygte eller til at gå i kamp. Andre celler fra denne klump vandrer ud til andre steder i kroppen, og bliver blandt andet til de celler der danner farvepigment i huden og brusk i ørerne.
Et højt niveau af adrenalin, kan have gjort vilde dyr mere bange for mennesker, og det er derfor muligt at de individer, der i sin tid blev udvalgt til avl i domesticeringsprocessen, var dyr, der ikke dannede helt så meget adrenalin som de andre. Det kan altså være at man ved at udvælge de mindst frygtsomme dyr, har udvalgt dyr med en mindre klump af disse særlige celler i fosterstadiet – så udover at få færre celler, der dannede adrenalin, fik disse dyr således også færre af de celler, der blandt andet danner brusken i ørerne – og dermed begyndte deres ører at hænge!
Affyring af fyrværkeri over mange uger har store konsekvenser for både kæledyr, landbrugsdyr, og dyr i naturen. Derudover er det en stor belastning for miljøet, som sagtens kunne undgås. Dyrenes Beskyttelse mener, at omfanget af fyrværkeri bør indskrænkes markant, særligt for private.
Under Nitra Dog Show i Slovakiet blev det danske flag vist frem, da to danskopdrættede juniorhunde snuppede podieplaceringer i Store Ring alle tre dage.
Et stigende antal danskere betragter sig i højere grad som "kæledyrsforældre” frem for ejere og sætter en ære i at give deres dyr det allerbedste, livet har at tilbyde. Men det, vi mennesker nyder mest i livet, er ikke nødvendigvis det samme som det, din hund sætter pris på. Agria guider, så du undgår at misforstå din hunds behov og retter fokus mod det, den har brug for.
Hvornår og hvordan hunden lærte at leve med mennesker er stadig til debat – og nu sættes der spørgsmålstegn ved en af de populære forklaringer
Forsker fremsætter en ny teori om, at hunden har været et værdsat og værdifuldt individ, der havde krav på en begravelse i lighed med mennesket, allerede inden 600 år før vores tidsregning
Indgraveringer i sandsten fundet i det nordvestlige Saudi Arabien er måske de tidligste billeder af hunde i snor
For et sted mellem 15-50.000 år siden blev hunden domesticeret af mennesket. Siden da har arten gennemgået en gennemgribende forandringsproces. Nu skriver Videnskab.dk at et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biology Letters har fundet frem til at hundens logren med halen måske også er påvirket af mennesket.
Et studie af amerikanske Clive Wynne, professor i psykologi på Arizona State University, viser at mennesker synes at hvalpe er sødest lige omkring syv ugers alderen – og det kan der måske være en rigtig god forklaring på
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene