Hvert år siden 1960 har Dyrenes Beskyttelse kåret Årets Dyreven for at hædre personer, der gør en særlig indsats for dyrene. Igennem tiderne har de, der har modtaget prisen, haft mange forskellige professioner, alle sammen personer, der på deres egen måde har gjort noget helt særligt for dyrene. To gange tidligere har Årets Dyreven været hundemennesker. I 2008 fik Iren Jarnved, kendt fra tv og som fast skribent på magasinet HUNDEN, hædersbevisningen for at have sat et eftertrykkeligt præg på danskernes opfattelse og behandling af hunde, for altid at sætte dyrenes ve og vel i højsædet og for utrætteligt og med stor energi at formidle sin viden. Året efter blev adfærdskonsulent Knud Maarup Andersen kronet med titlen. Nu har DU mulighed for at indstille en eller flere kandidater til Årets Dyreven 2012. Dyrenes Beskyttelse håber, at rigtig mange vil deltage - og skrive en god og dækkende beskrivelse af deres kandidat. Som noget nyt i år vil der blive hædret flere typer af dyrevenner, og kåringen er derfor op i fem kategorier: Hverdagens helt, Meningsdanneren, Ildsjælen, Myndigheden og Heltedåden. Blandt de indstillede dyrevenner udvælger en dommerkomi té tre kandidater i hver af de fem kategorier, som befolkningen fra den 12. september kan stemme på og kåre som kategorivindere. Blandt de fem kategorivindere udvælger Dyrenes Beskyttelses bestyrelse derefter den endelige vinder af titlen som Årets Dyreven 2012. Den 20. november offentliggøres de fem kategorivindere og Årets Dyreven 2012 i forbindelse med fejringen af Dyrenes Beskyttelses fødselsdag. Det hele sker på www.aaretsdyreven.dk De indstillede kandidater skal opfylde følgende betingelser: • Årets Dyreven skal have gjort en stor indsats for dyr. • Årets Dyreven skal have hjulpet dyr i Danmark. • Årets Dyreven skal være bosiddende i Danmark. • Årets Dyreven må ikke have grebet til ulovligheder for at hjælpe dyr. • Årets Dyreven må ikke arbejde for Dyrenes Beskyttelse. • Årets Dyreven skal arbejde efter principper, som er i overensstemmelse med Dyrenes Beskyttelses politikker. Som indstiller behøver man ikke at kende den, man indstiller, personligt. Tidligere indstillede kandidater kan godt indstilles på ny. Vinderen præmieres med foreningens guldmedalje og 10.000 kr. SE MERE OG FORESLÅ EN KANDIDAT VIA LINKET UNDER BILLEDET TIL HØJRE.
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene