HedeDanmarks hundehold skal holde Coop fri for skadedyr

27-11-2019 15:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Med en netop underskrevet aftale om skadedyrssikring har HedeDanmarks team for skadedyrssikring taget et stort skridt mod at udvikle sin nye afdeling for skadedyrsbekæmpelse. Frem mod kontraktens begyndelse i februar 2020 ansætter HedeDanmark en række nye hundeførere og træner rottehundene til at finde og fange skadedyr

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Skadedyrssikring på Coops egne 700 lokationer over hele landet med hjælp fra hunde, giftfri fælder og digitalt overblik. Det er indholdet i en netop indgået aftale mellem HedeDanmark og Coop Danmark. Aftalen, som træder i kraft i februar 2020, indebærer, at HedeDanmark blandt andet ved hjælp af særligt trænede rottehunde – der kan rykke ud med få timers varsel – forebygger og bekæmper skadedyr for detailvirksomheden.

– Det er en kontrakt, som vi er utroligt glade for. Med denne aftale er Coop indstillet på, at de skal hjælpe os med at udvikle og opbygge vores skadedyrsforretning. Fordi vi har udført grøn pleje på mange af Coops arealer, har vi fået opbygget en relation bygget på tillid og kvalitet, som direkte har ført til denne aftale, siger Carsten Damgaard, afdelingschef for HedeDanmarks Storkundeafdeling, og tilføjer:

– Det er et kvantespring for vores plejeforretning, at vi nu får mulighed for at opbygge et landsdækkende netværk af rottehundeførere, og at vi som de eneste i landet kan tilbyde både grøn pleje kombineret med forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr.

Også hos Coop er der tilfredshed med den nye aftale:

– Vi ser positivt på det kommende samarbejde med HedeDanmark, som fortsætter Coops strategi med proaktive og innovative foranstaltninger mod skadedyr, siger Steffen Klausen, skadedyrskoordinator i Coop. 

 

Giftfri fælder
Udover rottehundeholdet vil HedeDanmark også sikre Coop mod skadedyr ved brug af digitale fælder uden gift.  De specialudviklede fælder dræber eventuelle gnavere på miljøvenlig vis, men registrerer også via temperatur- og bevægelsessensorer, hvis en rotte kommer i nærheden af fælden og sender direkte besked til HedeDanmarks skadedyrsbekæmpere.  Fældernes data om aktivitet af skadedyr giver HedeDanmark og Coop et fælles samlet digitalt overblik på hver lokation og vil løbende blive brugt til at tilpasse skadedyrssikringen, så f.eks. antallet af fælder passer til Coops behov.  

 

Næste skridt
Skadedyrsaftalen løber fra 1. februar 2020, og frem mod opstarten er opgaven for HedeDanmark nu at få klargjort skadedyrsafdelingen til at varetage den store opgave – blandt andet med ansættelsen af nye rottehundeførere i både den sydlige, nordlige og østlige del af landet.  Mads Poulsen, rottehundefører i HedeDanmark, får en travl tid, indtil aftalen træder i kraft. Han er nemlig ansvarlig for HedeDanmarks hundehold, som kommer til at bestå af både senior-hundeførere og en række af HedeDanmarks nuværende medarbejdere med rottehunde. 

– Med den her aftale dækker vi geografisk hele danmarkskortet, og den giver os mulighed for at sammensætte og udvikle vores hundehold. Der er ingen tvivl om, at det er et ideelt springbræt for vores skadedyrsafdeling, siger Mads Poulsen.

Inden udgangen af 2020 skal der være udført mellem to og otte forebyggende bygningsgennemgange på alle Coops lokationer, hvor HedeDanmark overtager skadedyrsforebyggelsen. 

 

Læs også

Coop og Dyreværnet i givtigt samarbejde

13-08-2020 11:59, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Coop har netop åbnet en onlinebutik med produkter til hunde og katte, og det kommer Dyreværnet til gode

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Gennembrud: Stamtavler for racehunde åbnes for nye sunde gener

07-05-2024 10:13, af Anne Cecilie Sohl

Dansk Kennel Klub åbner stambøgerne for tre racer af fladsnuede hunde. Det sker som led i et nyt samarbejde med flere dyreværnsorganisationer. En ny vision for hundeavl skal samtidig inspirere politikerne til at sikre sundere hunde i hele landet.

Hundemekka på Dyrskuepladsen

08-05-2024 11:51, af Anne Cecilie Sohl

Hvis du ikke allerede har lagt planer for Kristi Himmelfartsdagene, så læg vejen forbi Roskilde Dyrskueplads. Fredag til søndag vil pladsen nemlig bugne af søde, dygtige hunde og deres ejere i anledning af Dansk Kennel Klub’s tredobbelte hundeudstilling. I løbet af de tre dage vil over 8.500 hunde blive bedømt og Dyrskuepladsen vil derfor være et sandt mekka for alle hundeelskere med rig mulighed for at få en stor overdosis af pelset kærlighed.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Lægemiddelstyrelsen udtaler sig om Bravecto

11-08-2017 14:01, af Anne Ekenberg

Bravecto blev omtalt af Hunden.dk d. 17. juli., efter midlet var blevet undersøgt grundigt af det Europæiske Lægemiddelagentur. Læs nedenunder, hvad Lægemiddelstyrelses siger om Bravecto.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Må min hund spise mælkebøtter?

28-07-2017 12:54, af Anne Ekenberg

Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Højsæson for smitte: Snegleparasit kan være livsfarlig for din hund

02-05-2024 10:35, af Anne Cecilie Sohl

Den livsfarlige sygdom hjertelungeorm spreder sig netop nu blandt hunde i Danmark, parasitten smitter nemlig mest i foråret i takt med, at temperaturen stiger. Hundeejere skal derfor være ekstra opmærksomme på hundens adfærd, da hjertelungeorm kan gøre alvorlig skade på hundens organer, lyder advarslen fra chefdyrlæge hos AniCura.

8 tegn på øjenproblemer

20-07-2022 10:37, af Astrid Gerd Holtet

Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt