Menneskers og dyrs immunsystemer har flere måder at bekæmpe virus på. Når arvematerialet i en viruspartikel ændrer sig som følge af mutationer, bliver virus bl.a. bedre til at ”snyde” immunsystemet og derved undgå at blive fjernet. Ved at studere de forandringer, der sker i virus over tid, er det i nogle tilfælde muligt at få et indblik i den proces, der har ført til at virus kan krydse ”artsbarrierer” og f.eks. gå fra dyr til mennesker. Det er netop det, molekylærbiologen Xuhua Xia fra University of Ottawa, Canada, har gjort i et nyt studie.
Mellemværtens rolle
Oprindeligt mistænkte man flagermus for at være kilden til den nuværende pandemi. Men det er næppe hele forklaringen, for flagermusens coronavirus findes i så små mængder i flagermus, at de er nødt til at blive 'forstærket' i en anden vært, før de kan overføres til mennesker. Sådan var det også i forbindelse med udbruddet af SARS i 2002/2003, hvor desmerkatten blev identificeret som den sandsynlige mellemvært. I det nuværende udbrud af COVID-19 har flere forskere peget på det kinesiske skældyr som mellemvært. Der er dog nogle mangler i denne teori, for coronavirus hos skældyr er kun 90 procent identisk med de humane virusstammer. Forskere har nu regnet på virussens mutationshastighed og fundet ud af, at man skal helt tilbage til 1882 for at finde den nærmeste slægtning til COVID-19 hos skældyret, hvilket er alt for længe siden til, at dyret skulle kunne smitte mennesker i dag. Det skriver SVT.
Xuhuas teori
Molekylærbiologen Xuhua Xia har bl.a. gennemtrawlet en masse databaser over genetiske sekvenser på coronavirus og sammenholdt det med viden om især én af de metoder, immunsystemet har til at bekæmpe virus. Det hedder ZAP (zinc finger antiviral protein) og genkender en helt specifik sekvens i coronavirussens arvemateriale kaldet CpG. Jo flere områder med CpG-sekvenser, der findes i et virus, jo nemmer er det for ZAP at finde virus og uskadeliggøre det. Mutationer, der fjerner eller ændrer CpG-sekvenserne, vil derfor gøre det nemmere for virus at skjule sig. Sekventeringen af SARS-COV-2 (det virus, der er årsag til sygdommen COVID-19 hos mennesker) har afsløret en helt ekstrem lav forekomst af CpG. Det eneste andet coronavirus med lige så lav forekomst, er en type, der findes specifikt i hundes tarm. Ifølge Xuhua Xia kan dette være et tegn på, at SARS-COV-2 har tilpasset sig til at leve i hundens tarmkanal. Og det kan igen tyde på, at hunden er den mellemvært, der muliggjorde at virus fra flagermus kunne udvikle sig til at smitte mennesker.
Gadehunde
Visse steder i Kina spiser man flagermus, og teorien er, at nogle gadehunde kan have spist flagermuserester, som har været inficeret med virus.
- Hundenes tarme kan herefter have fungeret som en slags ”træningslejr” for virussen. Hunde har for vane at slikke sig selv bagi og lugte til andre hundes bagdel. De kan derved få virussen fra tarmen ind gennem luftvejene, og så kan de slikke tamhunde eller andre kæledyr, der så igen slikker mennesker i ansigtet, siger Björn Olsen, professor i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet, til SVT.
Endnu kun en teori
Det skal understreges, at det endnu kun er en teori baseret på sammenligninger af virussets opbygning og hundens immunsystem. Næste step må være at udtage afføringsprøver fra gadehundene i Wuhan for at bevise om de virkelig er bærere af virusset. Indtil der foreligger ny viden, ændres der heller ikke på de nuværende anbefalinger i forhold til risikoen for smitte:
Du bør begrænse kontakten med kæledyr og andre dyr, hvis du er bekræftet syg med COVID-19, ligesom du vil gøre i forhold til mennesker. Selvom der ikke er rapporteret om kæledyr eller andre dyr, der er syge med COVID-19, anbefales det stadig, at mennesker, der er syge med COVID-19, begrænser kontakten med dyr, indtil der er mere information på området. Hvis det er muligt, skal du lade et andet medlem af din husstand passe dine dyr, mens du er syg. Hvis du er syg af COVID-19, skal du undgå direkte kontakt med dit kæledyr, herunder klap, kram og at blive ”kysset”.
Prisen på hunde, katte og andre kæledyr er under Corona steget i takt med vores lyst til firbenet selskab, når vi har arbejdet hjemme eller været i isolation. Det har gjort køb af en hund eller kat til en stor investering, hvor mange har betalt 15-25.000 kroner for en firbenet ven.
Patricia Campbell Hearst er rigmandsdatter, vinder i Westminster Kennel Dog Show og meget meget mere. Læs den vilde historie her
En hvalp er ikke til at stå for, men man skal altså lige huske, at der er masser af arbejde i at være ejer af en nuttet hvalp
I sommeren 2019 var jeg så heldig, at min specialemakker og jeg fik mulighed for at tage på to feltture, en til Grækenland og en til Bosnien-Hercegovina, for at studere gadehunde, opleve lokale internater og tale med folk, der arbejder med hundene i landene. Jeg har besluttet at dele min historie om turene op i to indlæg, så dagens blogindlæg kommer til at omhandle turen til Grækenland
Endnu engang er der grund til at glæde sig over at bo i lille Danmark. Denne gang er det kineserne, som foranstalter denne glæde. Først havde Kineserne etbarnspolitikken, men da man opdagede, at der ville mangle plejepersonale til de aldrende generationerne, ændrede man det. Nu gælder det så hundene.
Ny undersøgelse fra Københavns Universitet kortlægger importen af gadehunde til Danmark og afdækker bekymringer hos danske dyrlæger. Den Danske Dyrlægeforening bakker op om disse bekymringer og foreslår forbud mod import af gadehunde til Danmark
Et speciale fylder meget i både tid og hjerne. Derfor er det vigtigt at vælge et spændende emne. Der fjorde vi, da vi skrev speciale om gadehunde
En ny dille har spredt sig i Kina. En dille, hvor folk bestiller en kasse med et dyr, som herefter bliver sendt til modtageren. Dillen har kostet flere dyr livet
Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.
Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
