Ansvarsforsikringer til hunde er lovpligtige - og med god grund. Det kan blive meget dyrt ikke at være ansvarsforsikret, hvis hunden løber ud foran en bil, der forulykker, eller hvis den ødelægger noget hos naboen. Kun 83% af de danske hunde har den lovpligtige ansvarsforsikring. Det koster 3000 kr. i bøde ikke at have en ansvarsforsikring, der dækker personskader og skader på ting. Dyrlægeregningen dækkes ikke Oven i købet viser undersøgelsen, at 50% af hundeejerne ikke ved, hvad en ansvarsforsikring egentlig dækker. Mange tror, at den “hundeforsikring”, man typisk tegner sammen med sin bil- og indboforsikring, også dækker dyrlægeregningen. Men det gør den ikke. Må selv betale regningen Undersøgelsen viser, at 14% tror, at det er nok at have en ansvarsforsikring og at dyrlægeregninger også er dækket. Agria Dyreforsikring, der har landets største skadesstatistik, oplyser, at over 70% af den samlede skadesudbetaling for 2014 er på sygeforsikringen. Det vil sige, at det drejer sig om uheld eller sygdom, som ikke er dækket af ansvarsforsikringen. “Vi hører ofte fra dyreklinikkerne om hundeejere, der troede at deres “hundeforsikring” også dækker dyrlægeregningen. De bliver alvorligt forskrækkede, når de pludselig står med en hund, der er kommet til skade eller bare er meget syg, og skal tage stilling til, om de har råd til at betale mange tusinde kroner”, fortæller Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring. Der findes ikke nogen offentlig (gratis) behandling af kæledyr - hverken ved sygdom eller ved ulykker. Som udgangspunkt skal dyreejeren selv betale regningen hos dyrlægen. 35% af alle danske hunde har en sygeforsikring, der dækker dyrlægeregningen – og det tal har været støt stigende de sidste par år. Fakta om forsikring til dyr • Sygeforsikring dækker dyrlægebehandling, hvis dyret bliver sygt eller kommer til skade. Der er forskel på dækningsomfang og selvrisiko alt efter, hvilket selskab du vælger. • Lovpligtig hundeansvarsforsikring dækker, hvis hunden gør skade på andre mennesker og deres ting. Ikke dig eller dine ting. • Hos nogle forsikringsselskaber er det også muligt at få dækning til receptpligtig medicin, genoptræning, ledsygdomme mm. • Livsforsikring dækker, hvis dyret dør eller må aflives pga. alvorlig sygdom i en alt for ung alder. • Forsikringerne skal tegnes inden dit dyr viser symptomer på sygdom. Har det haft en sygdom, kan forsikringsselskabet vælge at udstede en mere begrænset forsikringsdækning (med forbehold for det dyret har fejlet før forsikringen blev tegnet). /Pressemeddelelse fra Agria Dyreforsikring
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde