I Sverige er debatten om forbud af visse hunderacer blusset op, og nu vejrer fortalerne for et forbud morgenluft, da ny forskning støtter deres sag. Det skriver SVT Nyheter.
Det er forskning fra Linnéuniversitetet i Kalmar, der viser en sammenhæng mellem visse hunderacer og angreb på andre hunde.
Bag forskningen står professor i miljøvidenskab Sirkku Sarenbo. Hendes studier viser, at kamphundetyper som amstaff og pitbull terrier er overrepræsenteret i statistikken, og hun mener faktisk, at racer som disse udgør et problem for dyrevelfærden i Sverige.
– Vi har bevidst avlet visse egenskaber frem i forskellige hunderacer. Skal man ikke på jagt, skal man ikke købe en jagthund, og skal man ikke have hundeslagsmål, skal man ikke anskaffe sig en hund, som historisk set er blevet brugt til hundekampe, siger hun til SVT.
Er uddannelse vejen?
Hun mener, at en del af løsningen på problemet kan være uddannelse.
– Uddannelse er vigtig, men man skal være opmærksom på, at trods god opdragelse, kan disse hunde trigges til at angribe andre hunde i visse situationer, lyder det fra professoren.
Pierre Wahlström fra det svenske forsvars hundetjeneste har gennem 25 år testet omkring 3000 hundes mentalitet, og han er ikke overrasket over resultaterne i forskningen.
– De fleste hunde har et signalsystem med kropssprog og lyde, som vi mennesker forstår. Hunde, som er fremavlet til kamp, viser andre signaler, som vi ikke opfatter, før det er for sent. Det er fine, søde og dejlige hunde, indtil det går galt, lyder det fra Pierre Wahlström.
Han vil gerne gå et skridt videre end bare uddannelse af ejere og opdrættere.
– En fordel ved at indføre et hundekørekørekort er, at vi på den måde får de seriøse ejere ind, som virkelig gerne vil disse hunde. Men hundekørekortet er måske ikke tilstrækkeligt. Vi bør diskutere et forbud mod racerne og kigge til vores nabolande, der allerede har indført forbud, siger han.
I Danmark har der været forbud mod visse racer siden 2010 og enkelte i lægnere tid end det. I Norge har man haft forbud mod seks racer siden 2004.
For et sted mellem 15-50.000 år siden blev hunden domesticeret af mennesket. Siden da har arten gennemgået en gennemgribende forandringsproces. Nu skriver Videnskab.dk at et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biology Letters har fundet frem til at hundens logren med halen måske også er påvirket af mennesket.
Vil du vide mere om hundeejeres følelsesmæssige forhold til deres hvalp eller seniorhund? Eller er du nysgerrig efter, hvorvidt størrelsen på et kuld hvalpe kan være en indikation på racens sundhed? Agrias Forskningsfond har givet ti nye forskningsprojekter støtte for 2024, der finder svar på blandt andet disse spørgsmål.
Forskning peger på, hvad hunden bruger den kolde snude til. For den er ikke kun til at genere ejeren med om morgenen
En hypotese, vi har hørt før, er, at vi lever i et alt for rent miljø, hvilket betyder, at immunforsvaret ikke bliver stimuleret i tilstrækkelig grad. Den viden har man fra mennesker, og i medicinfirmaet Premune har man forsøgt at oversætte det til vores hunde.
Torsdag fortalte vi om en uhyggelig sag om smugling af hunde til Sverige. Vi fortalte også, at 20 af hundene kom til Danmark. Det viser sig nu at være forkert
Denne historie stammer fra oktobernummeret fra 1981. Historien skulle være ganske sand, og det er Staffan Møllerberg, der var sportsreporter på Radio Kronoberg i Sverige
Torsdag åbner dørene til nordens største hundeudstilling, MyDOG. I år er hunden.dk på plads i Sverige, så du kan følge begivenhederne
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
