Stadig flere hunde sætter tænderne i økologisk foder. Det røde økomærke er ikke kun at finde på æg, kød og grønt, når danskerne lægger varer i indkøbskurven, men også på poser med tørkost og dåser med vådkost til de firbenede medlemmer af familien. -Der er sket en eksplosiv stigning i efterspørgslen efter økologisk dyrefoder inden for det seneste par år, siger Nina Mieritz. Hun har studeret ernæring hos dyr på Landbohøjskole i 6 år og er ernæringsrådgiver hos den danske foderproducent Olivers. Spiser som familien –De fleste vælger stadig konventionelt foder, men især i de større byer og blandt ejere af mindre hunde er der en markant øget efterspørgsel efter økologiske alternativer. Dyrene er i dag ligeværdige familiemedlemmer mange steder, og man ønsker, at de skal have det lige så godt som resten af familien. Så når familien får økologi på middagsbordet, er det naturligt for mange at give deres kæledyr det samme, siger Nina Mieritz. Vælger man økologisk foder, er det ifølge Nina Mieritz vigtigt, at man ikke går på kompromis med kødindholdet. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv skal hunde have dækket deres behov for protein. Hunde er kødædere, og deres vigtigste energikilde er derfor animalsk protein. Danmark i den økologiske førertrøje Danskerne har i flere år haft førertrøjen som verdens mest økologiske forbrugere. Det er især en bæredygtig produktion med fokus på dyrevelfærd, der vægtes højt blandt danskerne. Ifølge Nina Mieritz er det særligt tanken om det naturlige gode dyreliv, som mange forbinder med dyrevelfærd, der får folk til at vælge de økologiske foderalternativer. Hun forventer, at vi kun har set toppen af den økologiske foderbølge. -Økologi er for mange et værdibaseret valg. At gå op i etiske produktionsformer og beskyttelse af miljøet bliver vigtigt for stadigt flere forbrugere, også når det gælder indkøb til kæledyrene i husstanden. Derfor vil det i de kommende år blive naturligt for flere og flere at vælge økologisk foder, da det naturlige dyreliv vægtes som god dyrevelfærd, siger ernæringsrådgiver Nina Mieritz. Kilde: Pressemeddelelse Olivers
Den livsfarlige sygdom hjertelungeorm spreder sig netop nu blandt hunde i Danmark, parasitten smitter nemlig mest i foråret i takt med, at temperaturen stiger. Hundeejere skal derfor være ekstra opmærksomme på hundens adfærd, da hjertelungeorm kan gøre alvorlig skade på hundens organer, lyder advarslen fra chefdyrlæge hos AniCura.
Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Hver femte hundeejer har stiftet nye venskaber pga. deres hunde, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Måske mere overraskende viser undersøgelsen desuden, at den selvstændige kat lige så ofte som flokdyret hunden er årsag til, at danskerne har mødt deres livs kærlighed.
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
For 40 år siden startede Leif Kirkeby produktion af hundemad. Han dyrkede slædehundesport med sine grønlandske slædehunde, som han synes fik en forkert kost gennem de eksisterende brands.