– Når vi går ind i sådan et projekt, gør vi det ikke bare for et enkelt år, så er det fordi, vi kan se perspektiver i det og gerne vil være en del af det i en længere årrække, siger Søren Hyltoft, der er Head of Communication & Marketing hos Dacia.
Vi sidder rundt om et stort spisebord på Lilleskov Slot i Thyregod ved Give.
– Det er ved det her bord, de store beslutninger i firmaet tages, lyder det fra Lotte Höhrmann, der er vært ved dette møde, hvor hun skal charmere sig ind på Dacia.
Til stede er desuden Camilla Christensen, der er ansat i Marketing & Kommunikationsafdelingen hos Dacia, Civ Rønde, salgschef for Ejner Hessel i hovedstaden, Tine Grodt Olesen, marketing- og kommunikationsansvarlig for Ejner Hessel, Henrik Melgaard, salgschef i Midtjylland for Ejner Hessel samt Anne Orholt og Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub.
Lotte Höhrmann er ikke bange for at indrømme, at nerverne har siddet uden på tøjet op til dette møde, der kan betyde rigtig meget for K9 Biathlon det kommende år.
Engagementet fra både Dacia og Ejner Hessel beroliger hurtigt den iderige kvinde, som præsenterer de fremmødte for fakta og informationer om K9 Biathlon.
Hun fortæller blandt andet, at man på Lilleskov Slot fokuserer på troværdighed, ordentlighed og gensidig respekt, og at det er en af grundene til, at man har så stor succes med K9 Biathlon.
Herefter bliver det Anne Orholt og Lise Lotte Christensens tur til at præsentere Dansk Kennel Klub og fortælle lidt om, hvorfor DKK er så begejstrede for K9 Biathlon.
K9 Biathlon er et løb med hund, hvor man skal forcere forhindringer. Løbet er for alle, og derfor bestemmer man selv tempo, og man må gerne opgive at gennemføre forhindringer, hvis man selv eller hunden ikke kan klare det.
Der er ruter på forskellige distancer, og der er både gå- og løbehold på nogle af distancerne.
Endelig bliver det Dacias tur til at sige noget. Det er Søren Hyltoft, der fører ordet. Han er netop landet i Danmark efter en tur til Paris, men vil ikke gå glip af dette møde.
– I Dacia går vi ind i hele outdoorsegmentet. Det handler ikke om landrovere og vilde overlevelsesture, men om at gøre det nemt og attraktivt for den almindelige dansker at komme ud i naturen. Og i det koncept må man jo bare sige, at K9 Biathlon passer perfekt ind, siger han.
Og så er vi tilbage ved starten på denne artikel. For Søren Hyltoft er hurtig til at afsløre, at man hos Dacia er meget interesserede i at gå all in på K9 Biathlon, og han afslører altså også, at han gerne ser sponsoratet fortsætte, når dette år er rindet ud.
Dacia var også sponsor på K9 Biathlon for alle på Vilhelmsborg i 2022, så det er ikke fremmed for dem, og efter at have snust en smule til løbet, er de altså blevet sultne efter mere.
Henrik Melgaard fra Ejner Hessel, som er forhandler af Dacia, tilslutter sig herefter Søren Hyltofts tanker, og en god og rolig stemning breder sig om bordet.
Herefter viser Lotte Höhrmann rundt på Lilleskov Slot, som skal lægge grund til et af årets løb. Mødedeltagerne er meget begejstrede over forholdene, og de muligheder som Lotte Höhrmann byder dem som sponsorer. Som det jo ofte er med hende, er der ikke de store begrænsninger, og det glæder de nye sponsorere. Der bliver talt om alt fra offroadbane til Daciaforhindringer på banen og udseende på de store medaljer.
Som sponsorer bliver Dacia ligeledes en del af European Dog Show, hvor K9 Biathlon får en plads både inde og uden for en af udstillingshallerne, og så er den nye K9 Biathlon Cup blevet døbt Dacia Cup.
Alt i alt en fantastisk dag på Lilleskov Slot, hvor Dacia Cup blev født.
Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.
K9 Biathlon for alle udvider deres sponsorteam med endnu en guldsponsor, da de har indgået en samarbejdsaftale med det internationale medicinalfirma Boehringer Ingelheim. Et samarbejde, der vil gavne både de firbenede og deres ejere.
Foreningen DIRTY PAWS, som er en Løbeklub for hund og ejer, inviterer til løb med hund den 24. februar i Tisvilde Hegn. Tag med og få en hyggelig og sjov tur med din hund.
Her får du et blogindlæg fra Vivian Birlie, som du kan møde på Crazy Dog Days ved Give
Så er billederne fra i lørdags klar. Du kan finde et link til billederne i denne artikel
Lørdag d. 25. august var en dag vi havde ventet på med spænding og glæde. Der var det nemlig tid til K9-biathlon i de skønne omgivelser ved Vilhelmsborg. Et arrangement af Lilleskov Slot som blev lavet ifm. DKKs Hund i fokus
Hos Lilleskov Slot er man ikke bange for at tænke stort. Derfor har de naturligvis også hægtet sig på det store nationale event, Sammen i bevægelse
Lilleskov Slot, der blandt andet står bag K9 Biathlon for alle, bruger nu deres store succes til at hjælpe andre. Derfor har de bestemt at donere en stor del af overskuddet fra virtuelle løb til Danmarksindsamlingen
K9 biathlon er blevet det nye sort i hundeverdenen. Efter den store succes ved hundedagene på Rosenholm Slot står arrangørerne nu bag endnu et K9 biathlon. Denne gang i Aabenraa
De sidste par år er sporten K9 Biathlon vokset voldsomt i popularitet. Herhjemme er det især Lilleskov Slot med Lotte Höhrmann og Torben Lund, der har formået at lave store løb med masser af to- og firbenede løbere. Nu går de to sammen med DKK. Et samarbejde som begge parter glæder sig rigtig meget over
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.
Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Immunmedieret thrombocytopeni hos hunde er en sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger hundens blodplader