God eftermiddag til alle HUNDEN.dk’s læsere, så er det igen min tur til at fortælle lidt om hvad jeg går og laver. Denne gang tager det, som jeg gerne vil fortælle jer om, dog ikke udgangspunkt i mit eget liv, men en gammel tradition som startede for snart fyrre år siden, nærmere præcist tilbage i 1980. Min farfar, som jeg efterhånden har fortalt om mange gange, og som har betydet en stor del for min interesse for hunde, startede på dette tidspunkt en lille lokalprøve (uofficiel markprøve), kaldet Skarø prøven, sammen med en gruppe venner. Størstedelen af dem trænede i forvejen sammen, men for at gøre det lidt mere spændende, og for at de alle havde noget at arbejde hen mod, oprettede man prøven, som lå i den første weekend i marts. Prøven afholdes stadig den dag i dag, og i år deltog jeg for første gang.
I både til Skarø
For at få lidt viden om den præcise historie bag ringede jeg til min farfar, som har været til stede hvert år på denne prøve de sidste 39 år. Han forklarede mig, at de første par år blev prøven holdt på terræner omkring Odense kaserne, indtil en af de faste deltagere fik adgang til terrænerne på Skarø, og prøven blev flyttet dertil – deraf navnet Skarø prøven. Det var dog ikke just nemt at komme til Skarø; deltagere, hunde og oppakning måtte alle fyldes i små motorbåde for at sejle ud til øen. Herovre gik man en hel dag, inden man sejlede tilbage til fastlandet, hvor en af deltagernes hustruer havde tilberedt en stor middag. For nylig, da jeg deltog på prøven, sagde den selv samme kvinde til mig, smilende og med et glimt i øjet, at: ”Det var den gang, hvor de kom tidligt og gik sent”.
Prøven i dag afholdes ikke på Skarø mere. Forklaringen syntes min farfar ikke at kunne huske, men han mente, et det eventuelt var for meget besvær, og at det var derfor, at prøven var blevet flyttet. Denne forklaring var jeg dog ikke helt overbevist om. Hvis man i 39 år har formået at kunne holde gang i en intern prøve, virker det mærkeligt, at man ville flytte den, fordi det var så besværligt. Jeg ringede derfor til min faster, som blev deltager i 1995 og min onkel, som blev i 2000. Min faster syntes at mene, at det skyldtes, at deltageren, der havde adgang til terrænerne, desværre var gået bort. Dette var dog heller ikke korrekt, mente min onkel, som påstår, at forklaringen lød på, at man havde haft et par hårde isvintre, som umuliggjorde det at komme over til øen. Hvad end den rigtige forklaring er, så ligger prøven ikke længere på Skarø men i Skamby. Man har dog beholdt navnet.
En invitation var nødvendig
Det var ikke hvem, som helst som fik lov at komme indenfor i det, jeg ville kalde en lille eksklusiv klub. Hvert år blev der med brev sendt personlige invitationer ud til de, som fik ”æren” af at deltage. Da jeg i år var med på prøven, var de gamle invitationer lagt frem, og på forsiden stod der: ”Kære ”...” Du er hermed inviteret til Skarøprøven”. Maksantallet af deltagere, som jeg nok nærmere ville kalde for medlemmer, var 12 (det maksimale antal for et hold på en normal markprøve). Når alle 12 pladser var besat, var der derfor nogle, som var nødt til at træde ud, hvis der skulle blive plads til nye. Når der engang imellem var nye pladser, blev familierne til medlemmerne først og fremmest hørt, og først hvis der ikke var nogen herfra, som ønskede pladsen, var det muligt for en ”udefrakommende” at blive medlem.
Min tur
I år var det blevet min tur til at komme med. Min farfar har ønsket det i flere år og efterhånden er det blevet nemmere at få en plads, da deltagerantallet desværre er faldet. Ikke på grund af manglende lyst, men min farfar er som sagt 81 år, så de andre medlemmer har ikke skulle være meget ældre for, at det i dag ville være overraskende, hvis de stadig var med. Men i hvert fald har det givet mig en plads ved bordet og en mulighed for at deltage i denne gamle tradition, og i år følte jeg, at jeg havde en god nok hund, som kunne leve op til min farfars arv. Det skal siges, at han har vundet den prøve maaaange gange i løbet af de sidste 39 år. Men hvordan det gik så? Ja det får i først lov at høre om i næste uge, hvor jeg også har været så heldig at få lov at blogge for jer igen.
Kan i alle have en rigtig dejlig weekend og forhåbentlig nyde den i selskab med både to- og firbenede venner.
Sommerferien er slut og i år var skolernes sommerferie særlig lang - nemlig hele 6 uger. Jeg er selv pædagog og derfor tilknyttet SFO’en på skolen og havde derfor 'kun' de normale tre ugers sommerferie. Udover, at være i SFO’en brugte jeg (og mine kollegaer) også tid på, at planlægge det nye skoleår og her kunne James være med.
I ugerne hvor vi havde ferie var vi på små éndags ture, hvor vi også kan fik trænet. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at kunne bruge vores ferieoplevelser sammen med James i skolen, når vi er tilbage på arbejde efter ferien.
Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.
Når James ikke er på arbejde som skolehund, er han familiehund. Han bor sammen med mig, min mand, vores datter (på 2 år) og vores anden hund Riley. Min mand Mads går på jagt og drømmer også om, at James kan komme lidt med en gang imellem og hente en and eller gås, hvis han skyder sådan en
Dagens blogger er Charlotte Laursen, og hun fortæller om et indholdsrigt år med op- og nedture
Hej igen til HUNDEN.dk’s læsere, så er det igen blevet min tur til at fortælle jer lidt om, hvad jeg går og laver, og der er sket en del siden sidst
Charlotte Laursen har travlt med træning, studie og arbejde. Heldigvis har hun ikke for travlt til at hylde sin kære farfar
Vi bringer her anden del af Charlotte Laursens blog om Skarø prøven. God fornøjelse
Så er vores bloggere klar igen oven på sommeren. Den første i rækken er Charlotte Laursen. Nyd hendes gode indlæg
Charlotte Laursen er vokset op med ruhårede hønsehunde. I foråret overtog hun sin farfars kennel, og blev dermed kennelejer i en alder af kun atten år
Godeftermiddag til alle Hunden.dk’s læsere. En ny måned er begyndt, og det er igen blevet min tur til at blogge for jer.
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.
Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Immunmedieret thrombocytopeni hos hunde er en sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger hundens blodplader
