”Jeg mødte en dame i går, der lavede pølseindfangning af sin hund”, fortalte min gode hundeven mig forleden. Jeg smilede ved den malende beskrivelse af en af de ”metoder”, man af og til ser taget i brug, når det kniber lidt med indkaldet. Og vores snak om ”pølsehunden” inspirerede mig til at skrive lidt om indkald.
Et perfekt indkald er nok det, som står højest på mange hundeejeres ønskeliste, men mange kender det nok: Det er ikke altid, man får holdt træningen fra hvalpekurset helt så meget ved lige, som man gerne ville, og så sker det, at dårlige vaner sniger sig ind. Ofte uden at man selv lægger mærke til det. Min blog i dag bliver ikke en guide til indkald. Men - med et glimt i øjet - vil jeg skrive om de tre typer, som jeg af og til møder, og som desværre nærmere lærer deres hund IKKE at komme. Kan du genkende noget? ?? - måske det kan give lidt inspiration til, hvordan du selv kan få genopfrisket din hunds indkald, hvis I også har fået lidt dårlige vaner. Der kan selvfølgelig være mange årsager til, at din hund ikke vil komme, så har du brug for hjælp, så findes der sikkert en dygtig hundetræner i dit lokalområde, som kan hjælpe jer videre.
”Pølse-indfangeren”:
Lad os begynde med den førnævnte pølseindfangning: Ejeren løber typisk rundt og lokker hunden til at komme tæt på vha. en godbid, og når hunden er kommet tæt nok på, så HAPS: indfanges hunden og får snoren på. Denne ”metode” virker fint nok ca. 1-2 gange. Så lærer hunden meget hurtigt, at det at komme tæt på sin ejer betyder: ”nu er alt det sjove leg og løben løs slut – og jeg kommer i snor”. Og indkald vil sandsynligvis blive sværere og sværere, da hunden begynder at undgå at komme tæt på ejeren. Hvad kan man gøre i stedet for?: Indkald skal gerne være det fedeste i verden – og langt de fleste indkald skal være sjove. Så lav en masse indkald, hvor hunden ikke kommer i snor, men bare bliver belønnet en masse og får lov til at løbe løs/lege igen bagefter. Du kan fx lave en regel om, at kun 1 ud af 10 indkald betyder, at snoren kommer på. Træn også at din hånd på halsbåndet betyder en belønning (og ”fri” igen), så hunden lærer at forbinde det, at blive holdt ved halsbåndet som noget positivt i stedet for en ”indfangning”.
”Tåge-hornet”:
Ejeren kalder og kalder – højere og højere og måske endda mere og mere vred – på sin hund. ”Kom Fido – Fiiidooo – FIDO – FIIIIDOOO! KOOOOM FIIIIDOOOO!!” Fido løber upåvirket rundt og snuser. Ejeren fortsætter med at kalde og gå – efter lang tid kommer Fido dryssende med i den rigtige retning, men aldrig helt over til ejeren. Hér har hunden lært, at et indkald ikke har nogen konsekvenser – måske har den endda glemt, hvorfor ejeren går og råber. Hvad kan man gøre i stedet for? Jeg plejer at sige: ”Lad være med at lave indkald, hvis ikke du er klar til at sætte konsekvens bag”. Altså gider man ikke sikre, at hunden kommer, når man har kaldt - ja, så lad være med overhovedet at kalde. Min egen regel har altid været max. to kald (hvis jeg er i tvivl om, hun har hørt det første) – hvis Frida så vælger at overhøre mig, så sætter jeg det lange ben foran og går ud og henter hende ind - hvis hun fx er dybt optaget af noget. Ingen skældud, blot på med snoren og så videre. Man kan også gå tættere på, og så kalde igen, når man har fået hundens opmærksomhed – gerne kombineret med fx at løbe, klappe eller andre ting for at fange hundens interesse. Og selvfølgelig rose en masse når hunden endelig kommer. Kort efter kan man så vælge fx at lave et ”nemt” indkald, så man får en succes. Det jeg kalder ”nemme” indkald, er jeg stor fan af at lave ofte. Særligt i begyndelsen, når indkaldet skal genopfriskes - men også når hunden bliver mere stabil i sit indkald. Blot for at få en masse succesoplevelser. Et nemt indkald er dem uden distraktioner, og dem som er ekstra sjove for hunden En mulighed er fx metoden, hvor én person holder i hunden, og den anden løber afsted og derefter kalder på hunden og belønner en masse, når hunden kommer. Det synes de fleste hunde er rigtig sjovt (og også sådan man begynder at træne indkald på mange hundeskoler), og succesraten er dermed høj.
”Legedræberen":
Hunden er netop sat afsted for at lege med nogle andre hunde – eller er i fuld gang med en dejlig leg. Ejeren står lidt på afstand og laver sit indkald: ”Fidoooo – kom så! FIIIDOO KOM!” Fido leger videre og hører måske dårlig nok, at ejeren råber – ejeren råber igen og igen, men Fido har en fest, og kommer derfor først, når han er færdig med at lege. Hunden lærer hurtigt at overhøre indkaldet, da den jo har det megasjovt og slet ikke har tid til at komme. Prøv i stedet at ændre timingen for indkaldet. Har man en hund, som er meget rutineret og stabil i indkald, kan man godt af og til kræve, at den skal komme i sådanne fristende situationer, men for en begynder handler det om at gå efter succes. Og det vil sige at kalde på hunden på de tidspunkter, hvor der er størst sandsynlighed for, at den kommer. Er hunden lige ”sat af” i galop hen for at lege, ja, så er det ikke lige det bedste tidspunkt – og er hunden dybt optaget i en leg, så er ørerne nok også lukkede. Igen: Lav mange ”nemme” indkald i stedet og vent med at kalde i de mere vanskelige situationer til hunden er mere trænet. Hent i stedet din hund og få den med videre, når den har leget. Og lær så at observere din hunds kropssprog: Lige mens den er midt i en leg eller med at snuse, vil den måske blive opmærksom på, hvor man er henne – og kort kigge op efter en. Eller den holder en pause med sin aktivitet. Det er dér, man skal kalde - særligt når man går i gang med at øve de lidt mere krævende indkald.
Og så måske det vigtigste af det hele: Gør det sjovt og dejligt for hunden at komme. Måske nogle ekstra gode godbidder eller legetøj til de perfekte indkald og masser af ros. Og selvfølgelig aldrig skældup, når vovse først er kommet. Ros altid hunden når den vælger dig. En god kontakt mellem hund og ejer er den allerbedste basis for gode indkald.
God fornøjelse med træningen.
Sommerferien er slut og i år var skolernes sommerferie særlig lang - nemlig hele 6 uger. Jeg er selv pædagog og derfor tilknyttet SFO’en på skolen og havde derfor 'kun' de normale tre ugers sommerferie. Udover, at være i SFO’en brugte jeg (og mine kollegaer) også tid på, at planlægge det nye skoleår og her kunne James være med.
I ugerne hvor vi havde ferie var vi på små éndags ture, hvor vi også kan fik trænet. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at kunne bruge vores ferieoplevelser sammen med James i skolen, når vi er tilbage på arbejde efter ferien.
Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.
Når James ikke er på arbejde som skolehund, er han familiehund. Han bor sammen med mig, min mand, vores datter (på 2 år) og vores anden hund Riley. Min mand Mads går på jagt og drømmer også om, at James kan komme lidt med en gang imellem og hente en and eller gås, hvis han skyder sådan en
I weekenden d. 3.-4. september holder DKK Hund i Fokus på Vilhelmsborg. En weekend med en masse hundeaktiviteter. Frida og jeg har særligt én ting, vi ikke går glip af: Det fantastiske forhindringsløb om lørdagen for hund og ejer: K9-biathlon FOR ALLE
Januar er nytårsfortsætternes tid - og mange går måske på slankekur, fordi de godt ved, at der er kommet et par kilo for meget på sidebenene. Men hvad med hunden? Flere og flere hunde vejer for meget. Og det virker desværre som om, at overvægt hos vores hunde på vej til at blive "det nye normal". Og det egentlig fair overfor hunden, når vi ved, hvor skadeligt det er for deres livskvalitet og livslængde?
Vi elsker at holde ferie med Frida. Og mange ferierejser kan heldigvis sagtens være hundevenlige, hvis man planlægger lidt og træner med sin hund inden
Lørdag d. 25. august var en dag vi havde ventet på med spænding og glæde. Der var det nemlig tid til K9-biathlon i de skønne omgivelser ved Vilhelmsborg. Et arrangement af Lilleskov Slot som blev lavet ifm. DKKs Hund i fokus
Har du svært ved at finde motivation til at motionere? Så kan din hund måske være løsningen....
Nu begynder dagene med lunere vejr at dukke op, så hvordan forholder man sig til træning med sin hund?
Jeg får rigtig mange spørgsmål fra løbere og hundejere om, hvordan man bedst kommer i gang med at løbe med sin hund. Først og fremmest vil jeg sige, at der er mange ”rigtige” veje til målet. Meget afhænger af, hvad du gerne vil opnå, din hunds temperament og hvordan den ellers er trænet.
Den livsfarlige sygdom hjertelungeorm spreder sig netop nu blandt hunde i Danmark, parasitten smitter nemlig mest i foråret i takt med, at temperaturen stiger. Hundeejere skal derfor være ekstra opmærksomme på hundens adfærd, da hjertelungeorm kan gøre alvorlig skade på hundens organer, lyder advarslen fra chefdyrlæge hos AniCura.
Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.
Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
