Denne blog skal jo mest handle om jagthunde og jagthundetræning, men i de næste par indlæg får I lige historien om hvordan Vixen og hendes søskende kom til verden, og de benspænd vi mødte på vejen.
I foråret 2019 tog jeg DKK’s opdrætteruddannelse og fik godkendt mit kennelmærke. Og så ventede vi ellers på, at Sansa skulle komme i løbetid. Og ventede, og ventede og ventede. For hun drillede os lidt og trak den så langt, at hun nærmest sprang en løbetid over. Måske på grund af den vanvittigt varme og tørre sommer, som lavede kuk i mange dyrs biologiske ur. Hun trak den faktisk så længe, at vores udsete hanhund i Tyskland nåede at blive smidt ud af avlen dernede, og vi derfor gerne ville finde en anden, selvom han i teorien stadig godt kunne bruges i Danmark.
Det gjorde vi så heldigvis, og skønne Gubasc stod klar nede i Ungarn, da Sansa endelig kom i løbetid i oktober. For at optimere chancerne besluttede vi at få foretaget progesteronmålinger. Det ville være lidt fjollet at køre helt til Ungarn og så komme for sent.
Første måling viste lave værdier, og et gæt fra reproduktionsdyrlægen var, at Sansa nok ville ramme ægløsning cirka onsdag. Det passede fint, for Allan skulle på kursus i Jylland tirsdag, og så kunne vi køre dagen efter. Mandag fik vi foretaget endnu en måling… som viste at hun have ægløsning NU, og optimalt parringstidspunkt om to dage - det vil sige onsdag. Så fik vi travlt!
Det endte med at Allan tirsdag måtte køre direkte fra sit kursus i Jylland mod Sydsjælland, hvor vi mødtes, pakkede bil om, og ræsede mod den sidste færge fra Gedser til Rostock. Vi kørte hele natten ned igennem Tyskland (hurra for autobahn!), Tjekkiet, havde en kort lur på en rasteplads i Slovakiet og så videre ind i Ungarn tidligt onsdag morgen. Helt groggy og skeløjede væltede vi ind i haven hos hanhundeejeren lidt uden for Budapest, og fik gennemført den første parring. Mission accomplished!
De næste dage blev det til et par parringer mere, lidt sightseeing i Budapest og en hyggelig udflugt med hanhundens familie til Ungarns højeste punkt (som de lokale ikke synes er noget særligt, men da vi fortalte hvor fladt Danmark er, kunne de godt forstå vores fascination af bjergene og steder med klipper).
Og så kørte vi den lange tur hjem igen, op igennem Europa, med krydsede fingre for “gevinst” i Sansa’s mave.
Cirka tre uger senere havde vi bestilt tid til ultralydsscanning hos dyrlægen, for at få en idé om hun var blevet drægtig, og om vi kunne forvente få eller mange hvalpe. Og jo, der var gevinst! Og dyrlægen talte ikke mindre end 10 (plus/minus) fostrer. Det var jo virkeligt fedt, at den lange tur sydpå ikke havde været forgæves, og vi kunne sende den gode nyhed til de familier, som allerede havde stået på venteliste i mange måneder!
Så var der lige det med terminen… Hunde er drægtige cirka 63 dage regnet fra ægløsning, og dermed kunne vi regne os frem til fødsel… cirka d. 24. december!
Sommerferien er slut og i år var skolernes sommerferie særlig lang - nemlig hele 6 uger. Jeg er selv pædagog og derfor tilknyttet SFO’en på skolen og havde derfor 'kun' de normale tre ugers sommerferie. Udover, at være i SFO’en brugte jeg (og mine kollegaer) også tid på, at planlægge det nye skoleår og her kunne James være med.
I ugerne hvor vi havde ferie var vi på små éndags ture, hvor vi også kan fik trænet. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at kunne bruge vores ferieoplevelser sammen med James i skolen, når vi er tilbage på arbejde efter ferien.
Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.
Når James ikke er på arbejde som skolehund, er han familiehund. Han bor sammen med mig, min mand, vores datter (på 2 år) og vores anden hund Riley. Min mand Mads går på jagt og drømmer også om, at James kan komme lidt med en gang imellem og hente en and eller gås, hvis han skyder sådan en
En åbenbaring er måske et stort ord, men ikke desto mindre har det her lille påfund fuldstændigt revolutioneret mit hundehold, så derfor tager jeg - igen - lige en afstikker fra det jagtrelaterede indhold
Her er første del i en lille blogserie om de markprøver, der både er prøvelser og stor fornøjelse
Som om vi ikke havde nok at se til med hundene og bondegårdsrenovering, så har jeg også købt hest igen, efter min gamle pludseligt blev aflivet pga. en skade. Jeg er forholdsvis ny i hesteverdenen, men efter nogle år med “traditionnel” ridning, er jeg hoppet på en træningsform, som er 100% videnskabeligt funderet, og hvor der er meget fokus på hesteadfærd, deres signaler, stress og hvordan forståelsen af alt det bruges i den praktiske træning
Vixen leverede både underholdning og højt niveau ved sin debut på markprøverne
Allerede dagen efter Vixens første markprøve var vi afsted igen - På den ene side med lidt mere ro i maven, da hun jo allerede havde en præmiering i bagagen, men også på samme tid lidt mere på udebane, da vi nu skulle dømmes af en dommer, som jeg ikke kendte i forvejen, og knapt så mange kendte ansigter blandt de andre deltagere
1. Februar er en trist dag for sådan nogle som os, for den markerer slutningen på jagtsæsonen, da jagttiderne på de fleste typer vildt udløber. Hvad skal vi dog nu få alle vores weekender til at gå med? Mon ikke vi finder en løsning på dét problem. Men indtil videre er lidt velfortjent afslapning vel også i orden
Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.
Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.
Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
