Bangladesh vaccinerer sig ud af frygten

06-04-2013 08:42, af Tine Luther
Forældre har i mange år skullet leve med frygten for, at deres barn ville blive bidt af en hund og smittet med den dødbringende sygdom rabies. Samtidig har hundeejere frygtet, at deres hunde ville blive forgiftet og smidt på lossepladsen i myndighedernes mislykkede forsøg på at stoppe sygdommen. I dag føler både forældre og hundeejere sig mere trygge.

Den ni-årige Nayou Abdul løfter forsigtigt sin hund op. Hvalpen Jack ligger roligt i Nayous arme, mens en sprøjte sender vaccine ind i den lille krop. En vaccine som både vil beskytte Jack og Nayou mod den dødbringende sygdom rabies. Men for Nayou handler vaccinen om mere end sygdomsbeskyttelse: ”Jack er ikke min første hund. Før ham havde jeg Tommy. Han var mild og loyal, og så passede han altid på mig. Vi var tit på eventyr sammen. Men en dag var han pludselig væk. Det er et år siden nu,” fortæller Nayou Abdul. Nayou og hans forældre ledte efter Tommy, og de kunne ikke forstå, hvor han var. ”Men så fik jeg at vide, at de havde været forbi for at slå hunde ihjel. De må have taget Tommy med. Jeg var så ked af det, og jeg græd rigtig meget. Han var jo bare en gammel hund, og han gjorde aldrig nogen noget.” Vejen til tryghed Titusinder af hunde blev vaccineret i Bangladesh i 2012, ligesom Jack. Sammen med myndighederne i Bangladesh vaccinerer nemlig WSPA (World Society for the Protection of Animals) store dele af landets hundebestand mod rabies. Rabies er en dødbringende sygdom og spredes gennem hundebid. Massevaccination er den eneste effektive metode til at bekæmpe sygdommen. Men ind til vi satte ind, forsøgte myndighederne i Bangladesh – ligesom i mange andre lande – at stoppe spredningen af sygdommen ved at slå hunde ihjel. Fra gribetænger og gift til vacciner Mange mennesker i Bangladesh er glade for hunde og ville gerne stoppe masseaflivningerne. Den 11-årige dreng Shaon fortæller: ”Jeg hadede at se hundene blive fanget i store gribetænger og forgiftet. Jeg kunne se, at mændene, som var nødt til at gøre det, ikke kunne lide deres job, men de fortalte os, at det var nødvendigt for at beskytte os". Shaon har taget to hvalpe med hen til WSPA-teamet, der vaccinerer. Hundene er ikke hans, men de lever uden for hans hus, så han giver dem mad sammen med sin søster. Han siger: "Jeg vidste slet ikke, at man kunne få sygdomme fra hunde. Hvis det arbejde, I gør her, kan beskytte hunde og mennesker, så er det en rigtig god ting”. Gavner både hunde og mennesker Ved at vise lande som Bangladesh, at vacciner helt kan udrydde rabies, er vi med til at redde millioner af hunde fra pinefuld aflivning. Samtidig sikrer vi, at både hundeejere og forældre føler sig mere trygge i hverdagen. Løsningen gavner både dyr og mennesker.

Links

Læs også

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Bjarke Kirkegaard Nielsen

bkn@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

HJÆLP: Hvalp stukket af efter ulykke

18-11-2019 10:06, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

En voldsom bilulykke søndag medførte, at en 12 uger gammel alaskan malamute hvalp stak af, og den er stadig ikke fundet

YES! Nala er fundet

19-11-2019 05:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Mandag klokken 23.00 blev Nala fundet

Sådan blev Nala fundet

19-11-2019 14:40, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

36 timer. Så længe var den 12 uger gamle hvalp Nala på flugt efter en ulykke. Her får du hele historien om eftersøgningen og hvor og hvordan hun blev fundet

7 grunde til at sove med hunden

12-11-2019 09:19, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Det blæser udenfor, og man har mest lyst til at putte sig under dynen. Men er det egentlig en god ide at tage hunden med sig under dynen?

Dyreværnet jubler

13-11-2019 08:36, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I sagen om de to serbiske shih-tzu hvalpe er der nu godt nyt for hundene og for Dyreværnet

Militærhund fik guldtand

14-11-2019 15:30, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Torsdag skulle dyrlæge Torben Lindbjerg sætte en guldkrone på en af forsvarets hunde. Her kan du se, hvordan det gik

Tina er for alvor gået i hundene

14-11-2019 08:43, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Det lå ikke i kortene, at hunde skulle fylde næsten alt i Tina Andersens liv. Men sådan er det blevet. Vi følger op på, hvordan det er gået hende, siden vi mødte hende tilbage i marts

Lea Nor: Kiddo blev min healer

14-11-2019 12:51, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Da Lea Nor anskaffede sig en border collie var planen, at de skulle konkurrere sammen. Kiddo var dog en helt anden slags hund, og det har sat spor i Lea Nor

6 gode råd, hvis din hund bliver ramt af en bil

10-11-2019 11:13, af Astrid Gerd Holtet

Hvad gør du, hvis uheldet er ude og din hund bliver ramt af en bil?

Vand i hovedet hos hunde

16-11-2019 12:10, af Astrid Gerd Holtet

Vand i hovedet, også kaldet hydrocephalus, er en tilstand hvor hunden har for meget hjernevæske i hjernen, og tilstanden kan være medfødt eller udvikles som følge af andre problemer