Sådan klipper du kløer på din hund

18-07-2016 15:49, af Kasper Larsson
I dag trænger langt de fleste hunde til at få studset spidserne – altså kløerne. Herunder kan du lære, hvordan du klipper hunds kløer, uden den lider overlast.

Det er vigtigt at klippe din hunds kløer. Hvis de bliver for lange, kan det gøre ondt på hunden at gå. Risikoen for at de knækker er også større – og det kan medføre store smerter. I en hundeklo er der utroligt mange nerver, og brækker kloen tæt på disse nerver gør det utroligt ondt på hunden, og en tur til dyrlægen kan blive nødvendig. Alt andet lige er det billigere at anskaffe sig det rigtige værktøj og klippe dem regelmæssigt. Pas på nerver og blodkar I en hunds kløer findes der både nerver og blodkar. Du skal derfor være yderst varsom, når du klipper dem, da det kan være smertefuldt for hunden, hvis du klipper i nerverne. Hvis hunden har lyse kløer er det i den rette belysning muligt at se disse nerver og blodkar og dermed undgå at klippe i dem. Har din hund derimod mørke kløer skal du gå langsomt frem. Er du i tvivl så klip små stykker af ad gangen, indtil kløerne har den rette længde. Den rette længde Da hunde levede i naturen som rovdyr, sled de naturligt på kløerne. I dag er det de færreste hunde, der på egen ”pote” slider nok på kløerne, til at de ikke skal klippes. Særligt de såkaldte vildtkløer, der sidder på indersiden af hundens forben, slides ikke og har tendens til at blive for lange. Nogle hunderacer har også ulvekløer, der sidder på indersiden af bagbenene. Disse skal, som de andre kløer, også klippes fra tid til anden. Du ved din hund har for lange kløer, når den står normalt, og kløerne på poterne rører gulvet. Dette gælder naturligvis ikke vildt – og ulvekloen. Værktøjet Når du klipper din hunds kløer, skal du bruge en rigtig klosaks, som passer netop til din hund og dennes race. Hvis uheldet er ude, og du rammer en nerve eller et blodkar, skal du også bruge et middel, der kan få blodet til at stoppe. Det kan nemt komme til at ligne en scene fra en gyserfilm. Du kan spørge din dyrlæge efter hvilken saks du skal bruge til netop din hund. Væn hunden til det Når du skal vænne din hund til at få klippet kløer, kan du med fordel starte blødt op ved blot at undersøge poterne blidt. Hunden vænner sig dermed til berøringen, og at det ikke gør noget, at du tager fat i poter og kløer. Jo tidligere du starter i hundens liv, desto nemmere bliver det. Forestil dig at rode rundt med en fuldvoksen leonberger, der ikke har fået klippet negle før. Det kan godt blive strabadserende. Når hunden lader dig undersøge poterne, kan du begynde at klippe dem. Start med at klippe en eller to for igen at vænne hunden til, at det ikke er farligt. Seancen kan også blive for lang, og man skal ikke klippe kløer på en utålmodig hund. For lange kløer Når en hundeklo vokser, følger nerver og blodkar med noget af vejen. Du kan derfor blive nødt til at klippe kløerne af flere omgange, for at undgå at gøre skade på din hund. Klippes der op til nerven, vil den automatisk trække sig tilbage, hvorefter du kan klippe længere op næste gang – og så fremdeles. Når der kommer en sort prik til syne i midten af kloen, skal du stoppe med at klippe. Kilde: Samvirke.dk

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Hundemekka på Dyrskuepladsen

08-05-2024 11:51, af Anne Cecilie Sohl

Hvis du ikke allerede har lagt planer for Kristi Himmelfartsdagene, så læg vejen forbi Roskilde Dyrskueplads. Fredag til søndag vil pladsen nemlig bugne af søde, dygtige hunde og deres ejere i anledning af Dansk Kennel Klub’s tredobbelte hundeudstilling. I løbet af de tre dage vil over 8.500 hunde blive bedømt og Dyrskuepladsen vil derfor være et sandt mekka for alle hundeelskere med rig mulighed for at få en stor overdosis af pelset kærlighed.

Gennembrud: Stamtavler for racehunde åbnes for nye sunde gener

07-05-2024 10:13, af Anne Cecilie Sohl

Dansk Kennel Klub åbner stambøgerne for tre racer af fladsnuede hunde. Det sker som led i et nyt samarbejde med flere dyreværnsorganisationer. En ny vision for hundeavl skal samtidig inspirere politikerne til at sikre sundere hunde i hele landet.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Lægemiddelstyrelsen udtaler sig om Bravecto

11-08-2017 14:01, af Anne Ekenberg

Bravecto blev omtalt af Hunden.dk d. 17. juli., efter midlet var blevet undersøgt grundigt af det Europæiske Lægemiddelagentur. Læs nedenunder, hvad Lægemiddelstyrelses siger om Bravecto.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Må min hund spise mælkebøtter?

28-07-2017 12:54, af Anne Ekenberg

Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.

8 tegn på øjenproblemer

20-07-2022 10:37, af Astrid Gerd Holtet

Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt

Symptom - træthed

20-01-2022 15:28, af Astrid Gerd Holtet

Træthed eller nedstemthed er et almindeligt symptom på mange forskellige sygdomme hos hunde, men det kan være svært for ejeren at opdage